Forside pil Presserum pil Udpluk af AKF i medierne pil Alle pil Privatansatte trækker ...

Privatansatte trækker sig hurtigere fra kommunalpolitik

DI Business, 9. november 2009

Når en kommunalpolitiker trækker sig tilbage fra politik, er det oftere en privatansat end en offentlig ansat. En ny undersøgelse fra AKF viser, at privatansatte oftere end offentlig ansatte kaster håndklædet i ringen og trækker sig frivilligt ud af kommunalpolitik. Det fremgår af DI Business.  

I undersøgelsen svarede 83 pct. af de offentlige ansatte medlemmer af en kommunalbestyrelse, at de ville genopstille til kommunalvalget 17. novenber, mens det kun var 75 pct. af de privatansatte.

- Det tyder på, at det er sværere for en privatansat at få det politiske arbejde til at harmonere med arbejdet og familien. Hvis du er skolelærer, så ligger din arbejdstid, så du uden problemer kan gå til møder, men hvis du er privatansat, er din arbejdsgiver i højere grad afhængig af, at du står til rådighed, siger forskningsleder Lene Holm Pedersen, AKF til DI Business.

  • Print
  • Videresend