Norge kan lære af det danske kommunale aftalesystem
De norske kommuner har, ligesom de danske, et stort ansvar for at levere offentlig service og velfærd til borgerne. Det kommunale selvstyre er dog mindre udpræget i Norge end i Danmark. For eksempel fastsætter den norske stat den maksimale kommunale skattesats, og staten er også mere tilbøjelig til at detailstyre kommunerne gennem øremærkede tilskud, regler om minimumsstandarder mv. Der er ikke, som i Danmark, tradition for at forhandle om økonomiske rammer for kommunerne under ét.
Styrk selvstyret i Norge
I de senere år har man dog arbejdet med at styrke det kommunale selvstyre i Norge, både for at forbedre engagementet i det kommunale demokrati og for at skabe klarere ansvarsfordeling og bedre økonomisk styring. Man har blandt andet omlagt flere øremærkede tilskud til rammetilskud, som kommunerne selv kan disponere over. Samtidig har man opbygget en ”konsultationsordning”, det vil sige et forum for dialog mellem staten og kommunernes forbund, KS, om kommunernes opgaveløsning og økonomi.
Tanken er, at fælles forståelse og aftaler skal afløse øremærkning og regelstyring. De første konsultationer fandt sted i 2000. Både i staten og kommunerne er der tilfredshed med de første erfaringer med konsultationer. KS ønsker dog, at konsultationerne skal udvikle sig mod mere forpligtende forhandlinger og aftaler ligesom i Danmark. Håbet er, at det kan give kommunerne bedre indtægtsdækning for nye opgaver og mere forudsigelige rammer for budgetlægningen. Sidegevinsten vil være en mere central rolle til KS.
KL har gjort mange erfaringer, som KS kan lære af med hensyn til at sikre forhandlingsmandat og opfølgning på aftaler i kommunerne. Man arbejder for eksempel mere med at sikre legitimitet til forhandlingerne ved først at høre kommunernes meninger i flere fora. Forhandlingerne er også bedre forankret i KL’s organisation, idet formanden og næstformanden forhandler, og bestyrelsen godkender aftalen.
KL’s politiske ledelse har altså et mere klart ansvar for at skabe konsensus bag aftalerne, om end opgaven kan være svær. KL gør desuden mere ud af at informere om aftalerne, dokumentere aftaleoverholdelsen og overtale kommunerne til at yde deres til at overholde aftalen. KS kan således gøre meget i egne rækker for at bidrage til udviklingen af konsultationsordningen.
Barrierer for danske tilstande
Der er imidlertid også barrierer, som kan gøre det vanskeligt at opnå danske tilstande i Norge. De norske kommuner er indbyrdes mere forskellige end de danske. Det er derfor en større udfordring at sikre fælles fodslag om kollektive aftaler. Samtidig har de norske sektorministerier mere at skulle have sagt i forhold til de tværgående økonomiske ministerier, end det er tilfældet i Danmark.
Det afspejles i den nuværende konsultationsordning, hvor de mest forpligtende elementer er aftaler mellem KS og sektorministerier om sektorpolitiske mål. KS står altså over for en stor opgave med at reducere statens sektorpolitiske detailstyring af de norske kommuner. Forbilledet er Danmark, hvor statens appetit for sektorpolitisk detailstyring dog også synes at skærpes i disse år.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: