Automatik: når frit skolevalg fører til fravalg
Mange danskere vil ikke have deres børn til at gå i skole med for mange indvandrere. Forældrene begynder for alvor at trække deres børn ud, når mere end hver tredje elev på en skole er tosproget. Siden august 2005 har danske forældre haft frit valg, når de skal vælge skole til deres børn. Det er især udbredt i København, hvor kun halvdelen af eleverne går på den lokale skole. Hver fjerde elev går på privatskole, og den sidste fjerdedel går på en anden skole end den lokale distriktsskole.
Der kan være mange grunde til at vælge et alternativ til distriktsskolen, og valgfrihed er jo generelt en god ting. Et særligt omdiskuteret fænomen er dog, at danske forældre ser ud til at vælge distriktsskolen fra, når der er særligt mange tosprogede elever.
På landsplan udgør antallet af tosprogede elever i folkeskolen kun 10 pct. af det samlede elevtal. Men de er samlet på få skoler i områder med mange tosprogede elever. I dag er der cirka 36 skoler, hvor mere end halvdelen af eleverne er tosprogede. Og det er især disse skoler, der for mange danske forældre vækker bekymring.
Ifølge en analyse fra Megafon i 2005 er det forældrenes opfattelse, at en høj andel af tosprogede elever kan have en negativ indflydelse på, om børnene føler sig trygge i skolen, på deres faglige udvikling og deres muligheder for kammeratskab. Frygten for, at elevernes faglige niveau påvirkes, er ikke helt uberettiget: en AKF-undersøgelse fra 2006 har vist, at eleverne – danske såvel som tosprogede – klarer sig dårligere på skoler med et flertal af tosprogede elever end på skoler med en mindre andel af tosprogede elever.
Nu har vi desuden fået sat tal på, hvor grænsen går for danske forældre i forhold til at fravælge en skole med mange tosprogede elever. Så længe andelen af tosprogede elever på skolen er under 25-35 pct., er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem elevsammensætningen og forældrenes fravalg af skolen.
Heller ikke selv om man tager højde for, at familier f.eks. kan have forskellige ønsker til bopæl og skole, at skolerne har forskellige ressourcer, og at bydele er forskellige. Men overskrides denne grænse af tosprogede elever, er der betydeligt flere danske forældre, der fravælger skolen. Er der 35-60 pct. tosprogede elever i skolen, stiger sandsynligheden for, at danske forældre vælger skolen fra med 25-30 pct. Og for skoler med endnu flere tosprogede, stiger tallet med 40-50 pct. i forhold til skoler med få tosprogede elever.
Det er både forældre med og uden uddannelse, der holder deres børn væk fra den lokale folkeskole, hvis den har en høj andel af tosprogede elever. Der er dog en tendens til, at højtuddannede forældre reagerer kraftigere på en stigende andel af tosprogede elever end lavtuddannede.
Når andelen af tosprogede elever er 30 pct., vælger 60 pct. af forældrene med en mellemlang eller en lang uddannelse den lokale skole fra, mens det er halvdelen af de ufaglærte forældre, der finder en anden skole til deres børn. Når de danske familier vælger skolen fra, tager forældrene ikke højde for, om f.eks. de tosprogede elever er første- eller andengenerationsindvandrere, har højt- eller lavtuddannede forældre eller taler dansk eller et andet sprog i familien.
De tosprogede familier deler sig i to grupper med meget forskellig adfærd i forhold til skolevalg. Den ene gruppe på 20 pct. af de tosprogede familier taler mest dansk i hjemmet. De familier, der taler mest dansk i hjemmet, fravælger ikke en skole, fordi der er mange tosprogede elever. De fravælger derimod skoler med særligt mange elever, der har lavtuddannede forældre. Blandt de familier, der hovedsageligt taler et andet sprog end dansk i hjemmet, findes der ingen sammenhæng mellem skolens elevsammensætning og valg af en anden skole end distriktsskolen.
Spørgsmålet er så, hvordan vi får stoppet denne elevflugt fra skoler, hvor mere end hver tredje er tosproget. Sandsynligvis ville elevflugten kunne reduceres markant, hvis danske elever og tosprogede elever blev jævnt fordelt over alle folkeskoler. I en by som København er der f.eks. ’kun’ 30 pct. tosprogede elever alt i alt. Men den bopælsmæssige opdeling af danske og indvandrerdominerede kvarterer gør det svært at nedbringe antallet i en del skoledistrikter. Så spørgsmålet er, om det er realistisk.
Derimod kan skolemyndighederne gøre noget: De kan nemlig sikre en mere lige fordeling på tværs af skoledistrikterne. Og her er Københavns Kommunes initiativ med at fremme en mere lige fordeling af elever med forskellig etnicitet – den såkaldte Københavnermodel for Integration – et første skridt i den rigtige retning. Desuden er der i august 2007 indgået et politisk forlig på Københavns Rådhus, som betyder, at 12 københavnske folkeskoler sammenlægges til 6 nye skoler, og 2 små skoler lukkes. Også denne omstrukturering vil muligvis kunne benyttes til at fremme en mere lige fordeling af tosprogede og danske elever i skolerne.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: