Presseomtale: Forældre - mere disciplin og opdeling af børn i folkeskolen
Information 29. august 2008, side 1, 6-7 + 30-31
Et stort flertal af forældrene er parat til at opgive den fælles folkeskole og undervise eleverne delt i centrale fag som dansk og matematik. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Capacent Epionion har foretaget for Dagbladet Information. Forældre er bl.a. bange for, at kvaliteten af undervisningen bliver forværret, fordi skolerne i de senere år har fået flere elever med sociale og faglige behov, der forstyrrer undervisningen. Samtidig overvejer tre ud af fire forældre at sætte deres børn i privatskole, hvis udviklingen fortsætter.
Det er særligt de højduddannede forældre, der mener, at den rummelige folkeskole, som giver plads til vanskelige børn, forværrer kvaliteten af undervisningen. Seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid fra AKF, Anvendt KommunalForskning påpeger dog, at de højduddannede forældre ikke i højere grad end gennemsnittet mener, at der skal indføres niveaudeling, ligesom det klart er en mindre del af de højtuddannede, der synes, der er for lidt disciplin i folkeskolen. Der er heller ikke flere højtuddannede end lavtuddanede, der overveje privatskole.
"-Resultaterne tyder dermed ikke på, at de højtuddannede generelt er mere bekymrede, siger Beatrice S. Rangvid, der mener, en mulig tolkning kan være, at de højtuddannede forældre allerede har valgt en velfungerende skole til deres børn, og derfor ikke oplever problemer." (Mette Line Thorup)