Forside pil Presserum pil Udpluk af AKF i medierne pil Alle pil SU'ens størrelse kan p...

SU'ens størrelse kan påvirke unges valg af uddannelse

Presseomtale fra au.dk (Aarhus Universitet) 5. august 2010

Højere SU giver flere studerende på humaniora og naturvidenskab, mens en lavere SU øger antallet at studerende, der vælger en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse.
Sådan lyder konklusionen i en analyse, som forskningsassistent Karl Fritjof Krassel fra AKF har lavet.

- Der er mange forhold, der påvirker valget af uddannelse. Mit speciale viser, at man faktisk kan observere og måle, at størrelsen af SU'en er med til at påvirke valget, siger Karl Fritjof Kassel. 

To procent flere humanister
Specialet dokumenterer, at hvis SU'en stiger med 10.000 kroner om året, stiger andelen, der vælger humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser, med et par procentpoint. Det sker primært på bekostning af de samfundsvidenskabelige uddannelser, der vil få godt 4 procent færre studerende.

Desuden vil tilstrømningen til de mellemlange videregående uddannelser, som lærer- pædagog- og sygeplejestudierne blive reduceret med et par procentpoint, viser analysen, der uden tvivl lige bliver studeret i ministerierne. Regeringen har nemlig varslet en reform af SU-systemet til efteråret.

  • Print
  • Videresend