Forside pil Presserum pil Udpluk af AKF i medierne pil Alle pil Kommunerne skæver forg...

Kommunerne skæver forgæves efter nye skatteborgere

Randers Amtsavis 3. maj 2010

Usikkerheden på boligmarkedet og arbejdsløsheden får færre flyttebiler til at køre til og fra Region Midtjylland

Kommunerne sukker efter nye skatteborgere. Randes Amtsavis har været i kontakt med en stor del af Region Midtjyllands borgmesterkontorer, der alle står klar til at modtage nye borgere med åbne arme.

Flyt hen til os. Vi har det hele, lidt til og meget mere: Lav beskatning, gode pasningstilbud, billige huspriser, ældreomsorg på højt niveau, vækststrategier, smuk natur og kulturelle oplevelser i verdensklasse. Kommunerne spejder forgæves efter flyttebilerne.
Hjulene står stille. Danskerne bliver, hvor de er, til tiderne bliver bedre.

Kommunernes Landsforening offentliggjorde for nylig en undersøgelse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Den viste, at antallet af flytninger mellem landets fem regioner var faldet fra 107.518 personer i 2006 til blot 94.576 i 2009. Et fald på 12 procent over tre år. For Region Midtjyllands vedkommende landede procenten tæt på snittet, nemlig 11.

Afmatning og forsighed
Chantal Pohl Nielsen, der er seniorforsker ved AKF, Anvendt KommunalForskning, og som analyserer danskernes flyttemønstre, mener, at den bristede boligboble bærer sin del af skylden for vores manglende lyst til at bryde op og flytte: - Der er en generel tendens til, at folk ikke flytter lige nu på grund af det usikre boligmarked. Folk er afventende i forhold til prisudviklingen. Og så betyder finanskrisen og arbejdsløsheden, at mange er blevet mere tilbageholdende. Der er tale om generel afmatning og forsigtighed.Hun mener, at især jobmarkedet skal rette sig op, før folk igen bliver mere mobile.

- Udsigterne skal være mere positive. Det skal være lettere at få arbejde. Men også situationen på boligmarkedet skal være bedre. Folk er usikre på, om bunden er nået. Derfor kan der gå nogen tid, før der er bedring på vej, siger hun til Randers Amtsavis.

  • Print
  • Videresend