Kommunalpolitikeres vederlag er blevet mindre værd (Momentum)
Uddrag af artikel fra Momentum, 6. december 2011, 1. sektion, side 1
Bunkerne af papir og antallet af møder i kommunalbestyrelsen er kun blevet større de senere år. Og døgnets 24 timer er tætpakkede for landets kommunalpolitikere, når de også skal nå at passe deres almindelige arbejde og finde tid til familien.
Alligevel er størrelsen af kommunalpolitikernes vederlag slet ikke fulgt med udviklingen i resten af samfundet. Fra 1997 til 2010 steg de menige kommunalpolitikeres vederlag med 31,1 procent, hvilket ikke engang svarer til de 32,4 procent, som priserne i gennemsnit steg med i samme periode.
Borgmestrenes vederlag er steget en anelse mere - 35,2 procent - men det ligger stadig langt under de omkring 60 procent, som eksempelvis pædagoger og socialrådgiveres løn er steget med. Og sammenligner man kommunalpolitikerne med kollegerne på Christiansborg, kan byrødderne næsten ikke undgå at blive lidt misundelige.
Folketingspolitikerne har fået en cirka dobbelt så stor lønstigning på 64,7 procent, hvilket blandt andet skyldes, at Christiansborg-politikerne i 2000 tildelte sig selv en lønstigning på næsten 25 procent.
Et stort flertal af kommunalpolitikerne mener også, det er på høje tid, at deres vederlag får en opjustering. I en ny undersøgelse, foretaget af Momentum og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner blandt landets kommunalpolitikere, mener otte ud af ti, at vederlaget er for lavt i forhold til det tidsforbrug, der kræves.
Tidsforbruget stiger og stiger
For Ulf Hjelmar , programleder på Anvendt KommunalForskning ( AKF ), er der ingen tvivl om, at kommunalpolitikernes vederlag ikke er blevet reguleret tilstrækkeligt i forhold til arbejdsindsatsen.
- Kommunalpolitikernes vederlag har hele tiden haltet bagefter indkomstudviklingen. Og situationen i dag er, at de ikke får særlig meget. Samtidig viser de løbende undersøgelser en klar tendens til, at tidsforbruget vokser og vokser, siger Ulf Hjelmar.
AKF 's undersøgelser viser, at en kommunalpolitiker i 1970 brugte gennemsnitligt 10 timer på byrådsarbejdet. Det var steget til 15 timer i 1997 og 18 timer i den seneste undersøgelse fra 2009.
Den seneste stigning skyldes ifølge Ulf Hjelmar hovedsageligt, at kommunalreformen skabte større kommuner med flere og mere komplekse opgaver, hvilket også har gjort kravene til kommunalpolitikerne større.
I Momentum-undersøgelsen svarer 66 procent af de nyvalgte kommunalpolitikere også, at arbejdet i kommunalbestyrelsen er mere tidskrævende, end de havde forventet.
Ud over utilfredshed med vederlaget blandt de valgte kommunalpolitikere påpeger Ulf Hjelmar , at vederlaget også spiller en vigtig rolle for, hvem der stiller eller måske mere præcist ikke stiller op til byrådet.
- I øjeblikket mangler der ikke kandidater, men kommunalbestyrelserne er langt fra repræsentative for befolkningen, når det eksempelvis gælder kvinder, unge og privatansatte. Og der er ingen tvivl om, at vederlagets størrelse er en vigtig faktor, hvis man vil have fat i de grupper, siger Ulf Hjelmar.
Et højere vederlag bliver også af hele 71 procent af kommunalpolitikerne i Momentum-undersøgelsen set som et nødvendigt initiativ, hvis man fortsat skal kunne tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater.
Forbedringer længe undervejs Der har også længe været landspolitisk fokus på, om kommunalpolitikernes vederlag skulle ændres. I forbindelse med den kommunale økonomiaftale for 2009 blev VK-regeringen og KL enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår - herunder deres vederlag.
Arbejdsgruppen kom i maj 2009 med en første afrapportering, hvor man fastslog, at den faktiske lønudvikling for både offentligt ansatte og privatansatte over en årrække var højere end reguleringen af kommunalpolitikernes vederlag. Og arbejdsgruppen opfordrede Folketinget til at drøfte, hvordan kommunalpolitikernes vederlag kunne hæves.
Samme år opfordrede både Socialdemokraterne og SF også til, at man forbedrede kommunalpolitikernes vederlag, mens daværende indenrigsminister Karen Ellemann ( V) lagde op til, at arbejdsgruppens resultater skulle diskuteres " ved en passende lejlighed". Siden da er det dog begrænset, hvad der er sket. Godt nok fik kommunerne i 2010 lov til at lægge de eksisterende puljer til udvalgsmedlemmer og udvalgsformænd sammen, men det gav ingen ekstra penge.
Kommunalpolitikernes vederlag reguleres hvert år med den samme procentsats, som statslige tjenestemænds løn reguleres.
Når udviklingen i kommunalpolitikernes vederlag alligevel halter langt efter de offentligt ansattes gennemsnitlige lønudvikling siden 1997, skyldes det, at langt de fleste offentligt ansatte ud over den centralt fastsatte regulering også har mulighed for at forhandle sig frem til diverse tillæg.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: