Pengene og den kommunale kabale

Ritzaus Bureau 20. november 2009

Mange faktorer er i spil, når den kommunale magtfordeling skal falde på plads. Politikerne jagter indflydelse, men økonomiske overvejelser er også et element.

Kampen om den kommunale konstituering bliver ofte kaldt både dramatisk og blodig. Politiske skæbner besegles for de kommende fire år, nogle gange inden for få timer. Men ud over de indflydelsesrige borgmester- og udvalgsposter bliver et økonomisk element ofte bragt på banen i den hektiske forhandlingsfase. For i magtfordelingspuljen indgår også lønnede poster i blandt andet bestyrelser, råd og nævn.

- Specielt energi- og trafikselskaberne har nogle rimelig vellønnede poster - særligt formandsposterne. De ligger i 150.000 kroners klassen årligt, siger Ulf Hjelmar , der er seniorforsker ved AKF , Anvendt Kommunal Forskning , og som har undersøgt kommunalpolitikernes indflydelsesmuligheder.
Han fortæller, at de fleste øvrige poster i råd og nævn typisk giver 15-25.000 kroner årligt, mens andre slet ikke er lønnede.
På den måde kan særligt den første del af den kommunale konstitueringsfase ofte blive et speget spil, hvor politikerne må jonglere med flere faktorer.

Ulf Hjelmar fortæller om den typiske fremgangsmåde under forhandlingerne.
- Normalt starter man med at samle et flertal om borgmesterposten, så tager man viceborgmesterposten, de faste udvalgsformand, og til sidst kan man bringe de øvrige poster i spil. I de fleste kommuner er der nogle få velbetalte råd- og nævnsposter, forklarer han.
De natlige forhandlinger efter det netop overståede valg i Københavns Kommune var ingen undtagelse.
Som kompensation for at give afkald på sin borgmesterpost tilbød Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten den radikale Klaus Bondam en pakke, der ville udnævne ham til "international næstformand for Borgerrepræsentationen" med en del rejseaktivitet til følge. Oven i hatten fik Bondam tilbudt en række lønnede poster, der kunne gøre ham til en fuldtidsansat lokalpolitiker på rådhuset. Normalt er det ellers kun borgmestrene, der besidder et fuldtidsjob på rådhuset.
I det københavnske eksempel valgte Klaus Bondam at forkaste tilbuddet fra den røde blok i sidste øjeblik og i stedet sikre sig en borgmesterpost via en konstituering med Venstre og Dansk Folkeparti. Bondam forklarede selv, at han tog det kontroversielle spring for at sikre sig mere indflydelse.

Ifølge Ulf Hjelmar skal man ikke tage fejl af, at sådanne overvejelser klart står højest på lokalpolitikernes prioriteringsliste, når konstitueringskabalen skal lægges:
- Det er ikke noget, man snakker så højt om, men i vores undersøgelse er det helt klart, at det ikke er pengene, som driver lysten til at være i lokalpolitik. For så er det ikke den vej, man går. Det, som driver værket, er lysten til indflydelse. Derfor er konstitueringsfasen så vigtig og dramatisk, for hvis indflydelse er det afgørende for at være med i kommunalpolitik, er det netop her, at dette afgøres.
Og det kan af og til føre til "nogle skæve valg", når konstitueringen er i fuld gang, konstaterer Ulf Hjelmar . 

Presserum