Forside pil Presserum pil Udpluk af AKF i medierne pil Alle pil Jorden er gødet for pr...

Jorden er gødet for privatisering

Fagbladet Børn og Unge, bupl.dk 11. maj 2010

Regeringen har foreslået, at kommuner, som bruger mange penge på børnepasning, skal nedsætte deres pasningsudgifter til det beløb, som gennemsnitskommunen bruger. Derved vil man kunne frigøre 2,3 milliarder kroner, viser beregninger fra finansministeriet. Det skriver fagbladet Børn og Unge. 

Seniorforsker Jacob Ladenburg fra AKF, Anvendt KommunalForskning, ser en bieffekt ved sådanne sparemetoder. Nemlig øget privatisering og udlicitering af også bløde velfærdsopgaver.

- Man lægger jo op til her, at der skal ske en eller anden form for homogenisering eller ensretning af de offentlige ydelser inden for børne- og ungeområdet. Det offentlige udbud skal være det samme, der skal være nogle relativt store institutioner, som kan være fleksible, for at man kan imødekomme eventuelle udsving i børneantallet, og som kan give nogle stordriftsfordele i form af effektiviseringer og besparelser, siger Jacob Ladenburg til Børn og Unge.

- Men man skal så være opmærksom på, at hvis familien Jensen kun kan få én type vare hos det offentlige, og forældrene føler, deres barn har behov for noget andet, jamen så finder de en privat løsning. Så den her besparelse gennem ensretning vil gøde jorden for, at vi får nogle private løsninger, siger Jacob Ladenburg.

  • Print
  • Videresend