Hvor er rollemodellerne (Weekendavisen)

De unge mænd falder fra på velfærdsuddannelserne. På lærerstudiet er det kun hver anden, som gennemfører. En maskulinisering af daginstitutionerne, folkeskolen og sygeplejen har trange vilkår. AKF-forsker Torben Pilegaard Jensen udtaler sig.

Uddrag af artikel fra Weekendavisen, 20. januar, 1. sektion, side 6 

Der er ikke just opmuntring at hente for forældre, som gerne vil have flere mandlige pædagoger og lærere i børnenes dagligdag, og det samme gælder for patienter, som godt kunne tænke sig at blive tilset af en sygeplejerske med fuldskæg i ny og næ.

De store personalegrupper, der udgør en vital del af den offentlige sektors frontmedarbejdere, er som bekendt oftest kvinder i dag. Skulle man nære forhåbninger om, at fremtiden vil bringe flere mænd ind i daginstitutionerne, på skolerne og på sygehusene, ser perspektiverne dystre ud.

De få unge mænd, som vælger at gå på de tre store velfærdsuddannelser, har betydeligt større frafald end deres kvindelige medstuderende.

Med andre ord magter professionshøjskolerne langtfra at rette op på de kønsmæssige skævheder, der hersker inden for fagene som pædagog, lærer og sygeplejerske.

Den dårlige nyhed fra ligestillingsfronten kommer fra Torben Pilegaard Jensen , forskningsleder på det samfundsvidenskabelige forskningsinstitut AKF , der har analyseret tilgangen til professionsbachelor-uddannelserne: På pædagoguddannelsen gennemfører 72 procent af mændene studiet mod 79 procent af kvinderne.

På læreruddannelsen fuldfører 55 procent af mændene mod 65 procent af kvinderne. Og på uddannelserne til sygeplejerske gennemfører 61 procent af mændene, mens 78 procent af kvinderne bliver færdige.

I forvejen domineres uddannelserne af kvinder

I runde tal er der for hver 10. studerende to mænd på pædagoguddannelsen, tre på læreruddannelsen og blot én på sygeplejerskeuddannelsen.

Med mændenes store frafald in mente har en maskulinisering af fagene altså lange udsigter.
Situationen er af flere grunde problematisk.

For det første er der den uddannelsespolitiske målsætning, som lyder, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

Her er professionsbachelor-uddannelserne vigtige. Omkring en tredjedel af alle studerende på de videregående uddannelser går på en af professionshøjskolerne, og det ligger selvsagt tungere med at få indfriet de officielle intentioner, hvis de mandlige studerende på de tre største uddannelser ofte dropper ud.

Håndfaste meninger

En løsning à la send flere drenge kan dog ikke gøre det alene, eftersom de mandlige studerendes frafald på velfærdsuddannelserne jo ligger en del over kvindernes.

Forskellen kan ikke forklares med, at de unge mænd kommer ind på professionshøjskolerne med lavere karakterer fra de gymnasiale uddannelser - og måske derfor er mindre bogligt kvikke - eller kommer fra socialt ringere hjem. Selv når man korrigerer for forhold som disse, har de mandlige studerende på velfærdsuddannelserne større risiko for at droppe ud.

Ifølge Torben Pilegaard Jensen er underrepræsentationen af mænd i pædagog-og lærerfaget formentlig en af forklaringerne på, at drengene generelt klarer sig dårligere end pigerne i uddannelsessystemet.

Ligesom ministeren mener AKFs forskningsleder, at den skæve kønssammensætning blandt personalet i daginstitutioner og på skolerne blandt andet begrænser variationen af undervisningsmetoder. Og det er ikke godt for drengene.

- Der er en markant forskel på drenge og pigers succes i uddannelsessystemet, og det er ret fatalt at prøve at ignorere den kendsgerning. I mine øjne understreger det, at der er behov for at få en større andel af mænd ind i professionerne som pædagog og lærer. Det vil fremme en tilgang til læring, som er mere handlingsorienteret frem for verbaliseret, og som mere involverer krop og bevægelse. Det har mange drenge, og for den sags skyld også en del piger, brug for, siger Torben Pilegaard Jensen.

At manglen på mandlige pædagoger og lærere medvirker til at producere taberdrenge, er en udbredt antagelse. Men ifølge Per Fibæk Laursen, professor i pædagogik på Aarhus Universitet, er der aldrig blevet forsket i sagen herhjemme. Der eksisterer en række amerikanske undersøgelser, og de er ikke entydige.

Enkelte undersøgelser peger på, at det har betydning for drenges faglige udbytte, om de har en mandlig eller kvindelig lærer. Men de fleste undersøgelser viser, at lærerens køn ikke gør en forskel for drengenes præstationer.

Se flere udpluk af AKF i medierne

Presserum