Frustrerede politikere flygter fra regionsråd
Derudover viser en rundringning, Ugebrevet A4 har foretaget, at mere end hver tredje regionspolitiker ikke ønsker at fortsætte efter regionsvalget 17. november.
- Det er staten og Sundhedsstyrelsen, der styrer butikken. Man er nærmest sat under administration, og skal tigge og bede om alle pengene, siger Lars Engberg, socialdemokratisk medlem af Region Hovedstaden.
AKF har spurgt alle 205 regionspolitikere om, hvordan de synes, det går, og mere end halvdelen - 108 - har svaret. Langt størstedelen af politikerne føler sig overdænget med arbejde. Men samtidig mener de ikke, at de har nogen større indflydelse på regionens arbejde.
Således erklærer 88 procent sig helt enig eller delvis enig i, at staten har raget indflydelse til sig i forhold til dengang, der var 14 amter.
- Politikerne føler, det er blevet sværere for borgeren at følge med i regionalpolitik, ligesom det er blevet mere teknisk. Det hænger sammen med, at administrationen har fået mere indflydelse. Det er blevet sværere at hænge på,« siger forskningsleder i AKF, Karsten Vrangbæk, der står bag undersøgelsen, til Ugebrevet A4.



Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: