Folk flokkes i større stil om storbyerne
Der er så dejligt ude på landet, siger man. Problemet er bare, at ingen gider bo der længere. Eller også kan folk ikke finde noget arbejde og se en fremtid for sig.
Både herhjemme og i resten af verden har der i de senere år været en klar tendens til, at storbyerne vokser støt, mens udkantsområderne udvikler sig til noget nær alderdomshjem og kontanthjælpsghettoer.
Alene sidste år fik Københavns Kommune næsten 10.000 nye indbyggere, hvilket ikke mindst kan forklares med, at kæresteparrene gik lige så aktivt til den i sovekammeret som i de glade befrielsesdage efter Anden Verdenskrig. Der fødes simpelthen flere københavnere, end der dør.
Men også tilflyttere fra ind-og udland var med til at give København en historisk befolkningstilvækst, som kommunen forventer bliver på godt 60.000 mennesker i de kommende 15 år.
Hvis man synes, det lyder af meget, skal man blot tage en tur til Stockholm og Oslo.
For i den svenske og norske hovedstad med henholdsvis 800.000 og 580.000 indbyggere forventer myndighederne, at befolkningerne vil vokse med op mod 200.000 indbyggere i løbet af to årtier.
Og andre steder i verden er stigningen endnu mere udtalt, forklarer seniorforsker ved forskningsinstitutionen Anvendt KommunalForskning, Ulf Hjelmar, der personlig har observeret forholdet i Australien:
- I Sydney taler de om 100.000 nye indbyggere om året - eller en million flere mennesker om ti år. Dér kan man virkelig tale om store opgaver i forhold til nye boliger og infrastruktur. På den baggrund virker Københavns kommende udfordringer nærmest små, siger han til Politiken.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: