Forside pil Presserum pil AKF i pressen pil Alle pil Flere pædagoger til fæ...

Flere pædagoger til færre børn

Berlingske Tidende 7. november 09

I Odder skal én pædagog holde øje med godt seks børnehavebørn. I Ringsted har den voksne dobbelt så mange unger at se til. Pædagogformand og flere partier i Folketinget vil trække en streg i sandkassen. 

Det ene sted har pædagogen godt en håndfuld børn at håndtere. Det andet sted er der dobbelt så mange unger. Det viser et kig ind i børnehaverne, som Berlingske Research har foretaget i en række kommuner.

Her fremgår det, at der er store forskelle i normeringerne fra kommune til kommune: Fra Ringsted med 12,3 børn per pædagog til Odder med 6,6 børn per håndsæt.

- Kommunerne har frihed til at vælge niveauet for, hvor mange pædagoger der er per barn. Det er en prioritering, de enkelte kommuner laver,« siger Mette Gørtz, der forsker i daginstitutioner ved AKF, Anvendt KommunalForskning til Berlingske Tidende.