Et våben til bekæmpelse af ghettoer
Århus Stiftstidende 17. april 2007, 1. sektion, side 18En undersøgelse lavet af Anvendt KommunalForskning (AKF) i perioden 1999-2004 har vist, at Århus lå meget lavt i forhold til at få nyankomne indvandrere i fast arbejde, men situationen er i dag ændret til det positive.
Selv om Århus har oplevet mange nye tilflyttere af indvandrere fra andre kommuner, har den århusianske beskæftigelsesmagistrat på overbevisende måde vendt billedet af massive arbejdsledige indvandrere til målbevidste indvandrere, som strømmer på arbejdsmarkedet.
Derudover er Århus Kommune blandt de heldige, som beskæftigelsesministeren har udpeget til at få flere midler til jobkonsulenter. Intentionen er, at de skal assistere indvandrerne med at få tilknytning til virksomhederne.
Regeringens ønsker med " Ny chance til alle", at de arbejdsledige indvandrere og kontanthjælpsmodtagerne "i det hele taget" får en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er i de fleste tilfælde opfyldt, men vi har stadigvæk et stort arbejde, der skal gøres.
Heldigvis har ghettoer og Gellerup, som er stærkt belastet boligområder, fået stor politisk opmærksomhed i den seneste tid fra både regeringen og boligselskaberne.
Det drejer sig om folks selvværd, selvstændighed, og uafhængighed, når man vil opnå en balance i samfundet. Har indvandrerne beskæftigelse, har de muligheden for selv at bestemme, hvor de skal bo, og hvordan deres liv skal forme sig i fremtiden.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: