Efter 24-års-reglen: Ægteskabsmønster ændret dramatisk
Jyllands-Posten Vest 30. oktober 2007, 1. sektion, side 1
Tidligere i år viste en undersøgelse blandt 44.000 unge indvandrere, at unge indvandreres ægteskabsforhold har en afgørende betydning for deres uddannelsesmuligheder. En af forfatterne bag undersøgelsen, professor ved Aarhus Universitet og AKF, Anvendt KommunalForskning, Helena Skyt Nielsen, siger:
»Vi kunne konstatere, at de mænd, som blev forhindret i at familiesammenføre en ægtefælle som følge af 24-årsreglen, og som en konsekvens deraf ikke giftede sig, i højere grad blev i uddannelsessystemet, end de ellers ville have gjort.«
Socialdemokratiet og de radikale, som siden indførelsen af 24-årsreglen i 2002 har været uenige om, hvorvidt reglen skulle bevares eller afskaffes, har i valgkampen besluttet, at partierne ikke vil tage endelig stilling til reglen, før der er foretaget omfattende undersøgelser af virkningerne af reglen.
Professor Helena Skyt Nielsen siger:
»Jeg mener ikke, at der er brug for nogen omfattende undersøgelse af, hvordan 24-årsreglen virker. Det er jo i sidste instans et politisk spørgsmål, om reglen kan forenes med ens værdigrundlag eller ej. Tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er blevet gjort mere besværlige, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at omfanget af disse er mindsket.«
Manu Sareen, der både er integrationskonsulent og radikal folketingskandidat siger:
»Om man kan lide det eller ej, så bremser 24-årsreglen utvivlsomt familiesammenføringer. Men jeg mener stadig, at der er brug for en undersøgelse af reglens virkninger, alene fordi signalværdien af den får unge indvandrere til at føle sig holdt uden for samfundet.« (Ola Borg)