Burkarapport som forventet
306.000 kr. Det var, hvad forskerne fra Københavns Universitet havde til at lave burkarapporten, skriver Berlingske Tidende. Og med det beløb kan man ikke forvente andre metoder end dem, der er brugt i rapporten, selv om de er usikre, lyder det fra integrationsforskere.
- Inden for de ressourcer, som de har fået stillet til rådighed, er metoden, hvad man kunne forvente. De har skullet bruge tid på at skrive, finde personerne, få kontakt til personerne, og finde ud af hvad det er for nogle grupper, det giver mening at tage kontakt til, siger Garbi Schmidt, integrationsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Det er blandt andet Dansk Folkeparti og de Konservative, som har kritiseret metoden, fordi forskerne har brugt en række muslimske organisationer og bl. a. imam Adul Wahid Pedersens vurderinger til at finde ud af, hvor mange kvinder, der går med burka eller niqab.
Stor usikkerhed
Og integrationsforsker Hans Hummelgaard giver da også politikerne ret i, at metoden er behæftet med stor usikkerhed.
- At spørge centrale informanter er en mindre sikker måde at opgøre, hvor mange der for eksempel bruger burkaer. Hvis man sammenligner med de forskellige metoder, der er til at opgøre tal, så hører det til i den usikre ende, siger Hans Hummelgaard, integrationsforsker og vicedirektør i AKF, Anvendt KommunalForskning .
Han peger på, at forskerne fra Københavns Universitet skulle have rettet henvendelse til et repræsentativt udsnit af hele gruppen af indvandrere og spurgt ind til, om de går med burka.
- Hvis man skulle have haft en mere sikker metode til at opgøre antallet, så ville det være på den måde, men det ville have været dyrere, siger vicedirektøren.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: