Affolkning i landdistrikterne er en god forretning (DR1 Penge)
Resume af indslag fra DR1 Penge, 25. januar 2012.
Se indslaget med programchef Kurt Houlberg
Formand for Landsbyudvalget i Skive Arne Bisgaard (V) medgiver, at det ikke er nemt at få budgettet til at hænge sammen. Det koster 34,5 millioner kroner mere for en yderkommune, at drive ældrepleje og administration, end det gør for en bykommune. Det viser beregninger fra Anvendt KommunalForskning .
Programchef i Anvendt KommunalForskning Kurt Houlberg forklarer, at der er en række velfærdsydelser, der er billigere at drive, når borgerne bor tæt sammen.
- Ud fra et snævert økonomisk synspunkt, er der en lang række offentlige velfærdsydelser, som er billigere at levere, når folk bor tættere sammen, siger Kurt Houlberg fra AKF.
Han mener, at affolkningen og den økonomiske krise gør yderområdernes problemer mere presserende.
- Det bliver dyrere og dyrere per borger jo mere tyndt befolket kommunen bliver. Men det er et politisk spørgsmål: hvilken service kan man tilbyde dem mht skoler, administration, hjemmehjælp , sygehuse, offentlig transport osv, siger Kurt Houlberg.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: