Guld til matematikerne
To lastbiler kører forbi hinanden. På ladet af den ene sidder en klasse matematiske studenter og hujer i vilden sky. På ladet af den anden sidder en klasse sproglige studenter. De er knap så højstemte, og det er der en god grund til. Nærmere bestemt præcis 92.905 gode grunde.
Så mange kroner tjener matematikerne med højniveau i matematik og fysik nemlig mere end de sproglige studenter med for eksempel engelsk og samfundsfag på A-niveau, når studenterhuen er vekslet til en videregående uddannelse og et fast job. Det viser en undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning, AKF.
Den markante lønforskel skyldes ikke, at højniveau-matematikerne generelt er mere intelligente end deres sproglige kammerater, men derimod at de er mere motiverede til at tage og ikke mindst gennemføre en videregående uddannelse end sproglige studenter.
Hvordan matematik stimulerer motivationen, er en ligning, som forskerne bag undersøgelsen ikke har noget facit på. Men måske skyldes det, at matematikfaget med dets bevisførelser og abstrakte tænkning og logik modner gymnasieeleverne til videre studier på universiteterne, forklarer professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen, AKF og Aarhus Universitet.
Piger knokler mod lav løn
Det skæve indkomstmønster kan også aflæses i ligestillingsstatistikkerne. Piger er nemlig mere tilbøjelige til at blive sproglige studenter end drenge, og det betyder, at gymnasiepigerne sakker bagud lønmæssigt, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor anbefaler Helena Skyt Nielsen gymnasierne at udbyde mere feminine naturvidenskabelige fag, som vil kunne lokke flere piger ind i ligningernes og differentialregningens univers.
»Det kunne for eksempel være nogle benhårde varianter af sundhedsvidenskab eller biofysik – noget, som er tættere på hverdagen og mere håndgribeligt,« siger hun og tilføjer:
»Man har været lynhurtig til at møde efterspørgslen på nye humanistiske gymnasiefag som medie- og filmvidenskab, filosofi og psykologi, som ansporer de unge til videregående udannelse inden for fag, hvor der ikke mangler arbejdskraft. Man kunne vel lige så godt gøre de naturvidenskabelige fag mere populære og måske målrette nogle af dem mere mod pigerne,« siger hun og henviser til en undersøgelse, der viser, at piger i 15-års-alderen slet ikke er afvisende over for naturvidenskab, hvis det handler om for eksempel sundhed eller fødevarer. (Thomas Ambrosius)
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: