Få udlændinge kommer i arbejde
Information, 4. februar, side 6-7
Kun et mindretal af de udlændinge, der har gennemført det såkaldte introduktionsprogram med jobtræning og danskundervisning, er kommet i beskæftigelse tre-fire år efter de har fået opholdstilladelse. Det viser en ny undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. "På nuværende tidspunkt kan der ikke påvises en effekt af introduktionsprogrammets beskæftigelsesindsats," siger forskningschef Hans Hummelgaard.
AKF's analyse rummer kun data fra 1999 frem til 2003, og Hans Hummelgaard vil ikke afvise, at regeringens nye tiltag vil forbedre beskæftigelsesmulighederne. "Men rent forskningsmæssigt ved vi ikke, om de økonomiske incitamenter virker i forhold til flygtninge og indvandrere. I forhold til kommunerne ved vi heller ikke med sikkerhed, hvorvidt økonomiske incitamenter er virksomme. Nogle kommuner vil jo mene, at de i forvejen gør, hvad de kan, for at skaffe nytilkomne i arbejde," siger han. (Af Mette Klingsey)




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: