Uddannelse
Session 1

Beatrice Schindler Rangvid, AKF og Kirsten Birkvin, Egedalsskolen, Kokkedal og medlem af Skolerådets formandskab

Sessionsleder Olaf Rieper

Hvordan kan evalueringer og effektmålinger være med til at styrke kvaliteten af undervisningen i folkeskolen? Hvad kan PISA, sammenligninger af skolernes karakterer, nationale test, leder-lærer- og lærer-elev-evalueringer bruges til?

Beatrice Schindler Rangvid fortæller om PISA undersøgelserne – hvad kan de bruges til, og hvad kan de ikke? Hvordan kan skolernes resultater målt ud fra karaktererne sammenlignes, og hvad viser en sådan benchmarkanalyse? Hvordan kan effektmålinger bruges til at øge indsatsen i forhold til udsatte grupper som eksempelvis indvandrerbørn?

Kirsten Birkvin fortæller om, hvordan evalueringer og effektmålinger kan bruges til at udvikle den enkelte skoles undervisning. Hvilke eventuelle barrierer er der, og hvordan kan de overvindes? Hvordan kan viden om, at karakterer og PISA scores er mindre på en skole end på andre, bruges til noget i det praktiske skolearbejde?

Oplæggene lægger op til en efterfølgende diskussion blandt sessionens deltagere om muligheder og barrierer i brug af evalueringer og effektmålinger i folkeskolen, og hvad der skal satses på fremover.

 

Beatrice Schindler Rangvid (forskningsleder i AKF) forsker i uddannelse, herunder analyser af elevsammensætning, privatskoler vs. folkeskoler, klassestørrelse og segregering i skolerne. Forskningen er baseret på kvantitative metoder, fx økonometriske analyser på register- eller spørgeskemadata (herunder PISA-data).

Kirsten Birkving er skoleleder på Egedalsskolen, Kokkedal, og medlem af formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, i daglig tale Skolerådet.

  • Print
  • Videresend