Ældre indvandrere får mindre offentlig pleje

Af Eigil Boll Hansen
Ældre indvandrere i Danmark modtager sjældnere hjælp til fx rengøring, indkøb og personlig pleje end ældre etniske danskere. Det kan skyldes en anderledes familiekultur, sprogbarrierer eller manglende viden om de offentlige tilbud

Ældre indvandrere udgør en beskeden andel af ældrebefolkningen i Danmark, men inden for de næste 20 år kan vi se frem til en firedobling af antal ældre med indvandrerbaggrund. Mange kommuner er da også opmærksomme på at forsøge at indrette den kommunale ældrepleje efter, at indvandrere især fra ikke vestlige lande kan have særlige behov og stille særlige krav. En analyse af ældre indvandreres brug af omsorgs- og plejeydelser i Københavns Kommune viser imidlertid, at indvandrere ikke så ofte som andre ældre benytter sig af de kommunale pleje- og omsorgstilbud, når de har et behov for hjælp.

Undersøgelsen viser, at ældre indvandrere er mindre tilbøjelige til at modtage hjælp fra det offentlige generelt, men de er især mindre tilbøjelige til at modtage praktisk bistand til fx rengøring. Det tyder på, at en større andel af behovet for praktisk bistand bliver dækket fra anden side fx af familien. Desuden bor ældre indvandrere meget sjældent i plejebolig.

Forskellene udlignes med tiden

Det er ikke lige meget, hvor i verden man kommer fra, og hvor længe man har boet i Danmark. Ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande modtager sjældnere personlig pleje og praktisk bistand end ældre indvandrere fra vestlige lande. Ældre indvandrere, som har boet i Danmark i mere end 10 år, modtager hyppigere pleje- og omsorgsydelser end ældre indvandrere, der har boet i landet i mindre end 10 år. Dette er mest tydeligt blandt ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande. Faktisk modtager ældre indvandrere fra et ikke-vestligt land, som har boet i Danmark i mere end 10 år, personlig pleje i et større omfang end ældre etniske danskere. Også når man tager højde for forskelle med hensyn til køn, alder, husstandssammensætning, social baggrund og helbred.

Meget få indvandrere i plejebolig

Forskellen mellem ældre indvandrere og andre ældre er særlig tydelig, når det drejer sig om ophold i plejebolig. Det er alt i alt en beskeden andel af ældre, der bor i plejebolig. I Københavns Kommune boede 6% af borgere over 65 år i plejebolig i 2007. Vi har imidlertid beregnet, at for en ældre indvandrer fra et ikke-vestligt land, og som er indvandret til Danmark for mere end 10 år siden, er sandsynligheden for at bo i en plejebolig over 40 gange mindre end for en ældre etnisk dansker.

Mangler viden og sprogfærdigheder

Resultaterne tyder på, at der er nogle barrierer for ældre indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser. I andre undersøgelser er der peget på, at ældre indvandrere mangler kendskab til, hvilke muligheder de har for at få hjælp. Desuden bevirker sproglige barrierer, at indvandrere ikke så ofte søger om hjælp som den indfødte befolkning. Mange indvandrere kommer desuden fra samfund, hvor der er større krav til familien om at tage sig af ældre, som har brug for hjælp. De kan tænkes at have taget disse traditioner med til Danmark, selv om mulighederne for at få offentlig hjælp er betydeligt bedre her i landet.

Når det drejer sig om at flytte i plejebolig, kan der gøre sig nogle særlige sproglige og kulturelle barrierer gældende. Hvis man ikke føler, at man kan mestre det danske sprog så godt eller har en livsstil, der adskiller sig meget fra den typisk danske, så kan det virke meget uoverskueligt at skulle flytte i en plejebolig, hvor alle naboerne og det meste af personalet er etniske danskere.

Stor plejebyrde for familien?

De ældre indvandreres kulturelle og sproglige barrierer bidrager således til ulighed i adgangen til offentlige pleje- og omsorgsydelser. Dermed er det også ulige, hvor godt et behov for praktisk hjælp eller personlig pleje imødekommes. Men tilsyneladende bliver uligheden mindre, jo flere år de ældre indvandrere har boet i Danmark.

Tallene viser, at ældre indvandrere, der har boet i Danmark i mange år, er mere tilbøjelige til at modtage offentlige pleje- og omsorgsydelser. Man kan altså sige, at i mange tilfælde løser problemet sig selv. Der kan alligevel være grund til at være opmærksom på, at der er et særligt behov for at informere ældre indvandrere om, hvilke muligheder for hjælp der findes, og hvordan man søger om hjælp. Derimod synes barriererne for at flytte i plejebolig ikke at blive mindre med årene. Det kan betyde, at der i mange tilfælde lægges en stor plejebyrde på ældre indvandreres pårørende, og her er således en mere strukturel udfordring for kommunerne.

Nyheder