Lavtuddannede får ringe gevinst af efteruddannelse

Af Lars Skipper og Nicolai Kristensen
Efteruddannelse fører til højere løn og større jobsikkerhed for folk med en høj uddannelse. For folk, der har en lav uddannelse i forvejen, er det en dårlig forretning at efteruddanne sig. Det viser en ny analyse fra AKF

En akademiker, der tager en efteruddannelse i virksomhedsledelse, har stor chance for at få lønforhøjelse og fast job. Mens en skraldemand, der tager 10. klasses afgangsprøve i dansk, ikke mærker den store forskel på sin løn eller jobsituation af den grund.

Sådan kunne et par konkrete eksempler på konklusionerne i AKF’s analyse af effekten af voksen- og efteruddannelse se ud. AKF har undersøgt, om voksen- og efteruddannelse fører til højere løn og jobsikkerhed for den enkelte kursusdeltager. Deltagernes gevinster ved efteruddannelsen er så blevet sammenholdt med, hvad kurserne koster for samfundet. Her viser det sig, at almen efteruddannelse på de laveste niveauer er en dårlig forretning, set ud fra en ren samfundsøkonomisk vinkel, mens det er en god forretning at investere i videregående efteruddannelse for de højtuddannede.

Høj uddannelse – stor løngevinst

Det mest markante resultat ved undersøgelsen er, at jo højere niveau uddannelsen foregår på, jo større er gevinsten for deltageren. Således er der klækkelige løngevinster ved at deltage i videregående kurser. Især for kvinder kan fx en diplomuddannelse betyde solide lønstigninger bagefter.

For erhvervsrettede kurser, som fx AMU-kurser, er billedet lidt mere mudret. Men især deltagere i kurser inden for handel- og kontorområdet får pæne løngevinster.  Særligt når man tager højde for, at kurserne på dette område ofte er af kort varighed (typisk kun to-tre uger).

Almene kurser – lavere løn

Deltagere i kurser på det almene niveau oplever, at løngevinsterne er direkte negative. Særligt hf-kursisterne oplever en markant lønnedgang efter kurserne. En af årsagerne kan være, at især unge bruger hf-kurserne som et springbræt til en tur tilbage i det ordinære uddannelsessystem. Undersøgelsen tyder på, at dette er en del af forklaringen, idet en betydelig andel (omkring hver femte mand og hver tiende kvinde) vender tilbage til det ordinære uddannelsessystem efter hf-kurserne. Dermed skifter de en løn på arbejdsmarkedet ud med en lavere SU-ydelse, hvilket giver en negativ løngevinst i AKF’s analyse. Det skal tillige nævnes, at formålet med de almene kurser ikke er erhvervsrettet på samme måde som de andre typer af kurser.

Stor forskel på effekt af kurser

AKF har også analyseret, om der er forskel på, hvor stor gevinst deltagerne har af at efteruddanne sig, alt efter om de har meget eller lidt uddannelse i forvejen. International forskning peger nemlig på, at lavtuddannede får det ringeste udbytte af voksen- efteruddannelse. Og den tendens ser delvist ud til at holde stik i AKF’s undersøgelse.  Det viser sig således, at ufaglærte kvinder kun får halvt så meget ud af videregående kurser som deres faglærte søstre. Ufaglærte mænd får slet ikke noget økonomisk ud af at deltage i videregående kurser. På det erhvervsrettede niveau er der derimod tale om, at ufaglærte får mere ud af kurserne end de faglærte. Årsagen er, at de ufaglærte får en større tilknytning til arbejdsmarkedet ved at deltage i almene kurser. Hverken faglærte eller ufaglærte får dog noget som helst økonomisk ud af at deltage i kurser på det almene niveau.

En god forretning for samfundet?

Der er stor politisk enighed om, at voksen- og efteruddannelse skal spille en vigtig rolle i forhold til at vedligeholde og opkvalificere arbejdsstyrken i fremtiden.

AKF’s analyser kan dog ikke umiddelbart bruges til at vurdere, om det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan betale sig at øge omfanget af voksen- og efteruddannelse. Årsagen er, at beregningerne kun gælder de typer af kursister, der hidtil har deltaget i kurserne. Hvis effekten af en udvidelse af voksen- og efteruddannelsesomfanget skal vurderes, er det nødvendigt at undersøge effekten for de grupper, der ikke hidtil har deltaget. Andre undersøgelser peger nemlig på, at effekten af efteruddannelse er betydeligt lavere for disse grupper end for deltagerne i gennemsnit. Forklaringen er, at de personer, der får mest ud af at deltage, som regel også er de mest ivrige til at melde sig på kurserne. Omvendt er der tendens til, at personer, der hidtil ikke har deltaget i kursusaktiviteter, har undladt at deltage, fordi de forventede at få et ringe udbytte.

Behov for mere viden

Man kan argumentere for, at medarbejdere, som har været på kursus, øger produktiviteten for kollegerne hjemme på arbejdspladsen. Når en medarbejder kommer tilbage med ny viden og inspiration, vil kollegerne kunne dygtiggøre sig ved at høre om, hvad hun har lært. Kursisterne kan med andre ord sprede deres nye viden til kollegerne hjemme på arbejdspladsen. Omvendt kan det tænkes, at deltagere i voksen- og efteruddannelse skubber de medarbejdere ud, der ikke har deltaget i kurserne. Derfor er der et stort behov for videre forskning i, hvilke gevinster og omkostninger der er forbundet med de forskellige typer af voksen- og efteruddannelse. Desuden er der behov for at undersøge, hvordan den samlede effekt af voksen- og efteruddannelse er fordelt på medarbejdertyper og brancher.

Nyheder