Lønudviklingen for indvandrere

Af Gabriel Pons Rotger
Indvandrere opnår højere løn og beskæftigelse, jo længere tid de har været her. Indvandrere fra vestlige lande starter bedst ud, men med tiden – specielt i løbet af de første fem år i Danmark – haler indvandrere fra ikke-vestlige lande godt ind på dem. Selv om udviklingen overordnet set er positiv, skal man være opmærksom på, at ikke-vestlige indvandrere oftere mister deres job i dårlige tider.

Danmark har gennem tiderne modtaget mange forskellige grupper af udlændinge. Nogle er kommet, fordi de har fået tilbudt arbejde i Danmark, mens andre er kommet som flygtninge. En tredje gruppe er personer, som er flyttet til landet for at bo med herboende familie.

Fra midten af 1980’erne var der en betragtelig stigning i familiesammenføringer af personer fra ikke-vestlige lande. AKF har undersøgt, hvordan indvandrere fra ikke-vestlige lande, der ankom mellem 1984 og 1993, har klaret sig på arbejdsmarkedet i forhold til en anden gruppe indvandrere – nemlig indvandrere fra vestlige lande.

Størstedelen af gruppen fra ikke-vestlige lande består af familiesammenførte personer, men omfatter også en mindre gruppe indvandrere, der kom til Danmark, fordi de fik tilbudt arbejde. I analysen kigger vi særligt på mandlige indvandrere mellem 18 og 45 år, der blev her i mindst to år.

Jobmarkedet var præget af voksende arbejdsløshed i den periode, vi kigger på. AKF’s forskning viser, at der er forskel på, hvordan lønnen for vestlige og ikke-vestlige indvandrere udvikler sig i Danmark, og hvordan deres løn påvirkes af den stigende ledighed.

Indvandrerne kommer i job med tiden

Over dobbelt så mange indvandrere fra vestlige lande som fra ikke-vestlige lande er i job det første år efter ankomsten til Danmark. En stor del vælger at rejse tilbage til deres hjemland inden for det første år. Men for de indvandrere, der bliver i Danmark, vokser andelen, der er i arbejde, ret hurtigt de efterfølgende år. Faktisk er godt halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i beskæftigelse efter, de har boet fem år i Danmark – og det samme gælder næsten to tredjedele af indvandrerne fra vestlige lande. 10 år efter ankomsten ser tallene endnu bedre ud. Her er to ud af tre ikke-vestlige indvandrere i job og tre ud af fire vestlige indvandrere. Man kan sige, at begge grupper klarer sig bedre år for år, og den markante forskel, der er mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i indvandringsåret bliver mindre med tiden. Det er positivt, særligt når man tænker på, at perioden var præget af voksende arbejdsløshed i samfundet generelt.

Hvordan udvikler lønnen sig?

Indvandrernes beskæftigelsessituation udvikler sig altså i gunstig retning. AKF’s forskning viser, at det samme gælder for udviklingen i lønnen. Spørgsmålet er, hvordan lønnen udvikler sig, efterhånden som indvandrerne opnår større erhvervserfaring og har boet nogle år i landet.

Erhvervserfaring fører til højere løn

Undersøgelsen viser, at jo flere års erhvervserfaring man har i Danmark, desto højere løn får man – det gælder for begge grupper, men dog især for vestlige indvandrere. I de første år indvandrerne er i job, betyder et års ekstra erfaring, at lønnen i gennemsnit øges med knap 10% for vestlige indvandrere og knap 6% for ikke-vestlige indvandrere. Det er dog de første års erhvervserfaring, der betyder mest: For vestlige indvandrere, der har arbejdet fem år i Danmark, stiger lønnen kun med knap 3% og kun godt 1% for ikke-vestlige indvandrere for hvert ekstra års erhvervserfaring.

Betyder det noget, hvor længe man har boet i Danmark?

Analysen viser også, at ikke-vestlige indvandreres løn stiger, jo længere tid de har boet i landet. Interessant nok gør det samme sig slet ikke gældende for vestlige indvandrere. Dette resultat afspejler muligvis, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har det sværere i starten, fx fordi de – i de første år efter ankomsten – har vanskeligt ved at bruge deres sprogkundskaber, erfaring eller uddannelse end indvandrere fra vestlige lande. Efter nogle år går det måske lettere.

De ikke-vestlige indvandreres løn stiger med knap 6% i løbet af det første år, de bor i Danmark og godt 1% for dem, der har boet her i fem år. Dvs. at effekten er mest udtalt i de første år efter ankomsten til landet.

Ikke-vestlige indvandrere rammes hårdere af dårlige tider

Selv om den generelle udvikling har været gunstig for indvandrerne, kan man godt forestille sig, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er mere usikker, og at de rammes hårdere i krisetider.

AKF har derfor også undersøgt, hvordan den lokale arbejdsløshed (dvs. i det område, man bor) påvirker indvandrernes løn. Analysen viser, at mens lønnen for de vestlige indvandrere falder, når arbejdsløsheden stiger, sker det samme ikke for de ikke-vestlige indvandrere. Men det ser samtidig ud til, at de vestlige indvandrere i højere grad har været i stand til at forblive på arbejdsmarkedet end de ikke-vestlige indvandrere – mod at gå ned i løn. Når de ikke-vestlige indvandrere ikke følger samme mønster, kan det skyldes, at deres løn i forvejen er meget lav og ikke kan komme længere ned end den overenskomstfastsatte mindsteløn.

Mindstelønnen spiller en nøglerolle for de svageste

Resultatet peger på, at den relativt høje mindsteløn (fastsat gennem kollektive overenskomstforhandlinger) kan have forværret beskæftigelsessituationen for de mest udsatte i perioden. Overenskomsterne indebærer, at det ikke er muligt for arbejdsgiverne at tilbyde indvandrerne en løn under mindstelønnen. En nedsættelse af mindstelønnen (eller alternativt indførelse af løntilskud) i nedgangstider ville muligvis gøre det lettere for nyankomne indvandrere at få job og samtidig fastholde flere i arbejde. Fordelen er, at færre personer afsondres fra arbejdsmarkedet. Erfaringen viser, at er folk først ude af arbejdsmarkedet, er det vanskeligt at komme i gang igen, når tiderne skifter og behovet for ledige hænder vokser.

Nyheder