Hjemmehjælp – et offentligt eller privat ansvar?

Af Eigil Boll Hansen
Selv om man i Danmark ikke har noget formelt ansvar for at hjælpe sine forældre, når de bliver gamle, er kontakten mellem generationerne lige så god som i lande, hvor familien pålægges et større ansvar for ældrepleje. Samtidig undgår man i Danmark nogle af de negative konsekvenser, familiemedlemmer med et plejeansvar har i andre lande.

Danmark og USA repræsenterer to meget forskellige systemer med hensyn til hjælp og pleje til ældre. Mens hjemmeplejen er stærkt udbygget i Danmark, er ældrepleje i USA hovedsageligt baseret på familiens hjælp og på privat institutionspleje.

I Danmark er det først og fremmest det offentlige, der har ansvaret for hjælp til ældre, der ikke kan klare personlig pleje og de daglige gøremål selv. Hjælp og pleje ydes vederlagsfrit – hovedsageligt i de ældres eget hjem, eller hvis ældre har brug for meget hjælp og pleje i en plejebolig, som har karakter af en selvstændig bolig. Tendensen er, at der bliver færre og færre plejehjem, efterhånden som de nedlægges og erstattes af en form for plejebolig. 

I USA er der dobbelt så mange plejehjemspladser i forhold til antallet af ældre, som der er i Danmark. Kun hver tyvende ældre over 80 år modtog i 2004 hjemmehjælp. Til sammenligning var det i Danmark hver anden ældre over 80 år. Hvad er konsekvenserne af denne forskellige måde at indrette sig på?;

Hjælp fra familie mest udbredt i USA

De fleste ældre i Danmark klarer sig selv, og hvis der er brug for hjælp, kommer hjælpen som hovedregel fra den offentlige hjemmehjælp. Familie og venner hjælper sjældent med den personlig pleje, og – når der ses bort fra ægtefællers gensidige hjælp – tager de sig også sjældent af rengøringen. Familie og venner spiller imidlertid en vis rolle med hjælp til indkøb og til tøjvask. Hvis vi også medregner mere lejlighedsvis hjælp, så har omkring hver fjerde af de ældre, der har besvær med husholdningen, inden for en måned modtaget hjælp til husholdningen fra familie eller venner.Ældre i Danmark modtager altså hjælp fra deres familie, selv om den sjældent er regelmæssig. I USA er familien den primære kilde til hjælp. Alternativet til hjælp fra familien er ofte ophold på plejehjem, mens hjemmepleje ikke er ret udbredt. I mange tilfælde købes privat hjælp. 

God kontakt med familien – også i Danmark

Nogle vil argumentere, at det danske system, hvor ansvaret for hjælp er taget fra familien, betyder, at ældres netværk svækkes. Det er der imidlertid ikke noget belæg for. Mere end tre ud af fire ser mindst et af deres børn mindst en gang om ugen. Så selv om danske børn ikke har det primære ansvar for at yde hjælp til deres forældre, så ser de dem regelmæssigt. Når ældres kontakter med familien i Danmark sammenlignes med ældres kontakter i andre europæiske lande, hvor børn tillægges et større ansvar,  så har danske ældre hverken mere eller mindre kontakt med deres børn. Det danske eksempel viser således, at det er muligt at have et system med en udbygget offentlig hjælp, uden at familiekontakten svækkes. 

Gensidig hjælp mellem generationer kan have positive aspekter, men gensidigheden falder, efterhånden som forældrenes helbred svækkes. Meget forskning viser endvidere, at en række negative effekter er forbundet med, at familiemedlemmer har et plejeansvar fx depression, psykiske problemer og helbredsproblemer. En krævende plejerolle kan give følelsesmæssige belastninger hos de familiemedlemmer, der udfører den og i værste fald give problemer i forholdet til den ældre i øvrigt. 

Den danske model er ikke dyrere

Man kunne forvente, at det amerikanske system er billigere end det danske. Det synes imidlertid ikke at være tilfældet. I slutningen af 1990’erne var den gennemsnitlige udgift for ældre, der er 80 år eller ældre, stort set på samme niveau i de to lande. Og i den forudgående periode havde USA en betydelig større vækst i udgifterne end Danmark. Det var især i den periode, at plejehjem i Danmark blev erstattet af hjemmepleje og selvstændige plejeboliger. I USA er udgifterne koncentreret på en relativt lille gruppe, som modtager pleje i dyre institutioner, mens udgifterne i Danmark kommer en større andel af ældrebefolkningen til gode.

Nyheder