Uventet sidegevinst af 24-års-reglen
I 2002 var 14% af de 18-24 årige mænd med indvandrerbaggrund gift, og det samme gjaldt for 30% af kvinderne. Ca. to tredjedele var gift med en familiesammenført ægtefælle. 24-års-reglen satte en stopper for ægteskaber med familiesammenførte ægtefæller for unge under 24 år, og andelen af nygifte faldt til en tredjedel af, hvad den var før. Intet tyder på, at andre typer ægteskaber er trådt i stedet, hverken ægteskaber med danskere eller med herboende indvandrere. Tallene indikerer, at de unge i stedet bor alene og i nogen grad lever i parforhold uden at være gift.
Sammenhæng mellem ægteskab og uddannelse
AKF’s forskning viser, at ændringerne i ægteskabsmønsteret har konsekvenser for de unges færd i uddannelsessystemet. I 2004 var der fx væsentlig færre mænd med tyrkisk og pakistansk baggrund, der faldt fra en uddannelse end i 2001. Vel at mærke samtidig med, at frafaldet steg for danskere med samme sociale baggrund som indvandrergruppen.
Ser man på sammenhængen mellem ægteskab og det at falde fra en uddannelse, viser det sig, at tendensen til at falde fra en uddannelse efter grundskolen er 16-17% højere for personer, som er gift. Og der er en sammenhæng mellem at vente med at blive gift og blive længere i uddannelsessystemet for mændenes vedkommende. Det, at mændene venter med at gifte sig, betyder, at 20% færre forlader den uddannelse, de er gået i gang med efter grundskolen.
Vi fortolker resultaterne som et udtryk for, at unge nygifte mænd med indvandrerbaggrund har følt sig nødsaget til at forlade uddannelsessystemet for at forsørge deres familiesammenførte ægtefælle. Det er dog ikke bare et udtryk for den lovfæstede forsørgelsespligt, da unge under uddannelse er fritaget fra dette krav. Men en nyindvandret ægtefælle skal jo investere sine ressourcer i at lære det danske samfund og det danske sprog at kende, og siden 1999 har det været lovpligtigt at deltage i integrationskurser mv. Hvis ændringerne i indvandrernes ægteskabsadfærd slår rod, betyder det, at færre unge mænd med indvandrerbaggrund vil falde fra i uddannelsessystemet fremover.
Ikke den samme tendens hos kvinderne
24-års-reglen har også medført en kolossal ændring i kvindernes ægteskabsmønster. Det har dog ikke forårsaget de samme ændringer i deres uddannelsesmønster som for mændene. Kvindernes ægteskabs- og uddannelsesadfærd ser nemlig ud til at blive styret af helt andre forhold, især deres familiemæssige baggrund. Især moderens uddannelsesniveau påvirker sandsynligheden for, at en kvinde indgår ægteskab og sandsynligheden for, at hun dropper ud af en uddannelse.
For langt de fleste kvinder med indvandrerbaggrund har det altså ingen betydning for uddannelsen, at de gifter sig senere – det er helt andre forhold, der spiller ind. Men de tyrkiske kvinder og de helt unge 18-19-årige indvandrerkvinder er en undtagelse – her ses det samme mønster som hos mændene: Flere bliver i uddannelsessystemet i takt med, at de gifter sig senere.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: