Er indvandrere for dygtige til jobbet?

Af Chantal Pohl Nielsen
Mange indvandrere sidder i job, som de er overkvalificeret til – især de indvandrere, der har en uddannelse med fra hjemlandet. Det er spild af ressourcer. Kommunerne kan være med til at sikre, at kompetencer og erfaring opnået i udlandet kommer i spil på det danske arbejdsmarked.

AKF har undersøgt, i hvilket omfang lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har job, som ikke svarer til deres uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at blandt mænd med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, er 25% af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund ansat i stillinger, som de er overkvalificeret til. Det samme gælder kun for 15% af de danske mænd med lignende uddannelser. Især indvandrere, der er uddannet i udlandet, har problemer med at finde job, der matcher deres uddannelse. 30% af denne gruppe er overkvalificeret til deres job. Der synes således at være et vist hold i myten om, at akademikere med indvandrerbaggrund kører taxa og gør rent. Overuddannelse er ikke alene utilfredsstillende for den enkelte. Det er også et samfundsøkonomisk problem, fordi arbejdskraften ikke bliver brugt godt nok, og det betyder lavere produktivitet og lavere økonomisk vækst.

Et dansk eksamensbevis gør stor forskel

Erhvervserfaring på det danske arbejdsmarked øger klart chancerne for at få et arbejde, der passer til uddannelsesniveauet, viser undersøgelsen fra AKF. Men selv indvandrere med erhvervserfaring har vanskeligt ved at få et passende job, hvis deres uddannelse er taget i udlandet. Resultaterne peger på, at danske arbejdsgivere hellere ansætter personer med danske eksamensbeviser. Det forklares formodentligt ved, at arbejdsgiverne kender indholdet af de danske uddannelser og dermed lettere kan vurdere kvaliteten af den enkeltes uddannelse. Desuden er en person, som har gennemført en dansk uddannelse, typisk også bedre til dansk. Når en virksomhed står over for en ansøger med en uddannelse og evt. erhvervserfaring fra udlandet, kan det naturligvis være vanskeligt at vurdere indholdet, kvaliteten og brugbarheden heraf – både i forhold til det danske arbejdsmarked generelt og mere specifikt i forhold til den konkrete virksomhed.

Kompetencerne forældede og lønnen for lav

Personer, som er overuddannede, får ikke brugt deres kompetencer i samme udstrækning som andre. Kompetencerne bliver derfor hurtigere forældede. Derudover straffes den enkelte på pengepungen – lønnen er for lav i forhold til kvalifikationerne. Både overkvalificerede danskere og indvandrere får en lønmæssig gevinst ud af de ekstra års uddannelse. Men lønnen er klart lavere, end den ville have været, hvis de havde været i job, som passede til deres uddannelsesniveau. AKF’s undersøgelse viser desuden, at gevinsten klart er mindre for indvandrere end for danskere. Det er især indvandrere med uddannelse fra hjemlandet, som får meget lidt ud af den uddannelse, der ligger ud over, hvad jobbet kræver.

Hvad kan kommunerne gøre?

De virksomheder, som står over for en ansøger med en uddannelse og evt. erhvervserfaring fra udlandet, har brug for et reelt og aktuelt billede af personens faglige kompetencer, danskkundskaber og jobrelevante personlige kompetencer. Og det er her, kommunerne spiller en rolle. Kommunerne kan gøre mere for at sikre, at indvandrere med kvalifikationer, som er opnået i udlandet, får disse vurderet. Det kan fx ske gennem Cirius, en styrelse i Undervisningsministeriet, der foretager vurderinger af udenlandske kvalifikationer. Der er også erfaringer og praktiske redskaber til afklaring af kompetencer at hente i de fem regionale Videnscentre for Kompetenceafklaring. Derudover kan kommunerne også med fordel samarbejde med faglige organisationer. For nylig har Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), gennemført et stort projekt med fokus på højtuddannede flygtninge og indvandrere, som har taget deres uddannelse i hjemlandet. I projektet har IDA udviklet en række værktøjer, som kan hjælpe jobkonsulenterne i kommunerne og andre relevante personer med at vejlede kandidaterne med udgangspunkt i deres uddannelsesmæssige kompetencer.

Efteruddannelse kan være nødvendig

Hvis en person er uden arbejde eller ikke har brugt sin uddannelse længe, kan der være behov for en egentlig opkvalificering, så kompetencer, som er opnået i udlandet, bliver relevante for det danske arbejdsmarked. Hertil kommer naturligvis, at indvandrere med uddannelse fra hjemlandet hurtigst muligt skal have de nødvendige danskkundskaber, som gør dem i stand til at udnytte deres faglige kvalifikationer. Kommunerne har således en vigtig rolle at spille ved at give indvandrere med uddannelse hjemmefra relevant vejledning og afdækning af deres kompetencer, så de har de bedst mulige forudsætninger for at deltage på det danske arbejdsmarked på lige vilkår med alle andre.

Nyheder