GHETTOEN – Fælde eller springbræt?

Af Andreas Enghoff
Det diskuteres ofte, om ghettodannelse er skadelig eller fremmende for immigranternes deltagelse eller integration på det danske arbejdsmarked. Kun få videnskabelige undersøgelser har forsøgt at finde svaret. Men en ny undersøgelse peger på, at bosættelse i ghettoområder er alt andet end et springbræt.

Sammenhængen mellem bosætning og arbejdsmarked

Ghettoområder er områder med en tæt koncentration af bestemte befolkningsgrupper med fælles karakteristika som fx etnicitet eller sociale forhold. I et ghettoområde kan der være en større tendens til, at immigranter finder sammen i etniske netværk end immigranter uden for ghettoen. På den ene side kan man argumentere for, at der gennem de etniske netværk sker udveksling af information og viden om det danske samfund, hvilket kan medvirke til en bedre forståelse af det danske samfund og derigennem påvirke arbejdsmarkedsintegrationen positivt. På den anden side kan immigrantnetværk bl.a. medvirke til at skabe en isolation mellem det omgivende samfund og ghettoen. En sådan isolation kan bidrage til et manglende kendskab mellem dem, som bor inden for og uden for ghettoen. Og hermed kan der skabes fordomme og diskrimination, som i sidste ende kan medvirke til ringere arbejdsmarkedsintegration for immigranter.

Derfor kan ghettoområderne enten fungere som springbræt, hvor arbejdsmarkedsintegrationen foregår hurtigere end ved bosættelse uden for ghettoområdet – eller en integrationsfælde, hvor man ikke bliver integreret på det danske arbejdsmarked. 

Hvordan skal ghettoeffekten måles?

Ønsker man at måle ghettoeffekten på arbejdsmarkedsintegrationen, kan det gøres ved at se på, hvor hurtigt en flygtning, bosat i et ghettoområde, bliver integreret i forhold til en tilsvarende flygtning, som er bosat uden for et ghettoområde.

Undersøgelsen ser på flygtninge, som er ankommet i perioden 1986 til 1998. Arbejdsmarkedsintegrationen er målt ved, hvor hurtigt flygtningene opnår at forsørge sig selv.

Undersøgelsen viser, at færre af de flygtninge, som bor i ghettoområderne, er selvforsørgende end flygtninge, som ikke bor i ghettoer. Desuden gælder det for de flygtninge, som finder selvforsørgelse, at de er længere tid om at opnå selvforsørgelse, hvis de er bosat i en ghetto.

I undersøgelsen er der korrigeret for de forskelligartede typer af ressourcer, som flygtningene hhv. i og uden for ghettoområderne kunne have til rådighed. På denne måde tages der højde for, at flygtninge i ghettoområder kan være fx dårligere uddannet eller have et andet oprindelsesland end flygtninge uden for ghettoen.  

Ghettoen som integrationsfælde

Undersøgelsen viser, at flygtninge bosat uden for ghettoer hurtigere og oftere bliver i stand til at forsørge sig selv – og denne forskel er særlig tydelig for kvindelige flygtninge. Resultaterne viser dog også, at flygtninge har svært ved at blive selvforsørgende, hvad enten de bor i en ghetto eller ej.

Man kan derfor ikke betragte flygtninges bosættelse i ghettoområder som et springbræt til det danske arbejdsmarked, men nok snarere en integrationsfælde. Der kan derfor være god fornuft i at støtte flygtningene i at bosætte sig uden for ghettoerne.

Læs også

• sluses gennem ghettoen (Presseomtale, 10.04.2007)

Nyheder