Gratis offentlig transport

Af Morten Marott Larsen
Presset på vejnettet stiger, og der er bred enighed om, at der vil være samfundsøkonomiske fordele at hente, hvis en del af privatbilismen kunne flyttes over i offentlig transport. Derfor er gratis offentlig transport foreslået som et virkemiddel.

I de seneste 10 år er der kommet 300.000 flere biler, og alene i København er der kommet en tredjedel flere biler. Dagligt spildes tid i trafikken i et omfang, som svarer til ca. 6 mia.kr. årligt. Flere biler betyder også stigende miljø-, støj- og sundhedsproblemer og flere ulykker på vejene. I de senere år har der været en del debat om stigningen i taksterne på den offentlige trafik. Debatten er blevet forstærket af, at omkostningerne ved bilkørsel i en periode ikke er steget tilsvarende, hvilket betyder, at det er blevet relativt dyrere at køre med offentlig transport end at køre i bil. Derfor nedsatte Teknologirådet en arbejdsgruppe, der skulle undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser af at indføre gratis offentlig transport. 

Giver gratis offentlig transport flere passagerer?

Der findes eksempler på, at gratis offentlig transport er indført. Men fælles for erfaringerne er, at det ikke er egentlige storskalaforsøg. På Svendborgbanen oplevede man i januar 2004 mere end en fordobling af passagerantallet, hvad man kunne forvente under normale omstændigheder, da man i en periode ikke skulle betale for at køre med toget. I juni 2004 startede en forsøgsordning med gratis busser på Læsø, og i det første år kom der 54% flere rejsende. I Nibe er der også gratis busser, og her steg passagertallet med 45% efter, at det blev gratis. Denne stigning skyldtes især skoleelever. I Åtvidaberg Kommune i Sverige blev buslinjer gratis i 2002. Her steg passagertallet med cirka 110%, mens man i Emmaboda i Sverige oplevede en stigning på 15% rejsende i en tomåneders periode i 2001. I Hasselt i Belgien medførte gratis transport og en udbygning af den kollektive trafik mv. en 800% stigning i en firårig periode fra 1997.

Hvorfor vælge offentlig transport?

Gratis offentlig transport forbedrer som udgangspunkt kun prisen for de kollektivt rejsende. Men de kollektivt rejsende lægger lige så meget vægt på forsinkelser, mens rejse-, vente- og omstigningstid også har en betydning. Dermed vil gratis offentlig transport kræve en udbygning og forbedring af de eksisterende forhold for den offentlige transport. Flere afgange med gratis offentlig transport vil øge de kollektivt rejsendes muligheder, hvilket isoleret set også tiltrækker flere til den kollektive transport. 

Forventede effekter af gratis offentlig transport

På baggrund af den eksisterende viden forventes det, at gratis offentlig transport på langt sigt kan forøge passagertallet med 75% i Danmark. Men baseret på blandt andet ovennævnte erfaringer er kun 20% af stigningen i passagertallet rejsende, der ellers ville have benyttet bil. Resten af stigningen er nye rejser og passagerer, der skifter fra cykel og gang. Dermed er effekten på det samlede antal kørte kilometer med bil også begrænset. På landsplan vil gratis offentlig transport medføre et fald på 4% i antal kørte kilometer i bil. Hvis gratis offentlig transport indføres i Københavns og Frederiksberg Kommuner alene, vil det betyde 10% færre kørte kilometer i området.

Effekterne på miljø og sundhed bliver begrænset, når der ikke er flere, der vælger den kollektive transport frem for bil. Når de samfundsøkonomiske konsekvenser skal gøres op, er der til gengæld flere forhold, der gør det mindre attraktivt at indføre gratis offentlig transport. Der sker et betydeligt fald i billetindtægterne (og der spares kun begrænsede omkostninger ved at have et billetteringssystem). Desuden er det dyrere at køre med flere busser og tog, da der allerede i dag ydes et betydeligt tilskud til den offentlige transport. 

Gratis offentlig transport kan ikke betale sig

Samlet vurderes det, at det årligt koster cirka 10 mia.kr. at indføre gratis offentligt transport i hele landet. Dette er en alt for stor omkostning, når målet er at flytte flere bilister over i offentlig transport. Det kan altså hverken betale sig at indføre gratis offentlig transport på landsplan eller i de regionalt afgrænsede områder, som der er set på, hvis de samfundsøkonomiske konsekvenser gøres op. Hvis gratis offentlig transport blev indført i Københavns og Frederiksberg Kommuner, ville det koste 1,8 mia.kr. Selv om trængselsomkostningerne ikke er medregnet, ville det ikke kunne opveje omkostningerne. 

Helhedstænkning og københavnerpakken

Selv om det bliver konkluderet, at gratis offentlig transport ikke dur som enkeltstående virkemiddel alene, så kan prisen på gratis offentlig transport godt indgå i en transportpolitisk sammenhæng. Især hvis man gerne vil gøre noget ved den øgede trængsel i københavnsområdet. Men der er behov for en helhedstænkning, hvor der skal laves en københavnerpakke, der kan indeholde nogle af følgende elementer: Billigt københavnerårskort til den kollektive trafik, pendlerkort til reduceret takst for trafikanter fra omegnen, trængselsafgifter, dyrere parkeringsafgifter, bedre byplanlægning og udbygning af infrastrukturprojekter. Helhedstænkningen mangler nu, og et symptom er de voksende bilkøer. Endelig har billigere offentlig transport også den fordel, at det vil gavne den sociale fordeling, da specielt lavindkomstgrupper benytter offentlig transport.

Nyheder