Kommunerne kan gøre en forskel
Mere end hver anden indvandrer fra et ikke-vestligt land står uden beskæftigelse. Kommunerne har forskellige muligheder for at forbedre situationen, og det er uhyre vigtigt, at de formår og har mulighed for at tage de mest effektive indsatser i brug.
Privat ansættelse med løntilskud mest effektivt
Undersøgelser fra akf viser, at privat ansættelse med løntilskud ubetinget er den mest effektive form for aktivering, når det handler om at få nyankomne indvandrere i beskæftigelse. Også privat virksomhedspraktik har overvejende en positiv virkning på beskæftigelseschancerne, mens offentlig ansættelse med løntilskud eller offentlig praktik ikke umiddelbart øger chancerne. Det samme gælder for vejledning og opkvalificering.
Problemet er, at kun forsvindende få får tilbudt privat ansættelse med løntilskud. Kommunerne har derfor en stor opgave i at bane vejen for flere private ansættelser med løntilskud via deres kendskab og forbindelse til det lokale erhvervsliv. Langt flere indvandrere bør få muligheden for at prøve kræfter med en rigtig arbejdsplads og ad den vej få en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.
Regeringen og Folketinget kan lette arbejdet for kommunerne ved at give mulighed for større løntilskud. Et klassisk argument mod at forhøje løntilskuddene er, at det kan gå ud over de medarbejdere, der er ansat på normale vilkår. Denne indvending kan næppe tillægges megen vægt i den nuværende situation med et opsving, hvor der er ved at være mangel på arbejdskraft. I regeringens velfærdsudspil foreslås en markant forøgelse af løntilskuddene.
Har de økonomiske incitamenter ikke tilstrækkelig effekt, bør det overvejes at give kommunerne en ekstra håndsrækning ved at indføre omsættelige kvoter, så det lovgivningsmæssigt sikres, at alle virksomheder tager deres del af opgaven med at tilbyde job med løntilskud. Et sådant forslag vil givetvis møde modstand fra alle sider, men begrundelsen for at overveje det er, at der er meget store samfundsmæssige gevinster forbundet med at få flere indvandrere i arbejde. Alle muligheder må derfor overvejes.
Serviceeftersyn af den trinvise opkvalificering
Ikke alle indvandrere har de rette kvalifikationer til at komme i jobtræning. For dem er der lagt op til en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet i form af fx korte vejlednings- og afklaringsforløb, opkvalificering, virksomhedspraktik mv. Det er imidlertid slående, at disse aktiviteter sjældent følges op af privat jobtræning. Det anbefales, at kommunerne ser nærmere på, om trinvis opkvalificering gennemføres i tilstrækkeligt omfang i praksis, og hvad der kan gøres for at forbedre denne del af integrationsindsatsen. Er det mangel på jobtræningspladser, der er problemet, eller opnår indvandrerne ikke tilstrækkeligt høje kvalifikationer i opkvalificeringsforløbet?
Fokus på indvandrere med uddannelse
Indvandrere på langvarig kontanthjælp har behov for særlig opmærksomhed fra kommunernes side. Omkring 40.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande er kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate. Nogle af dem har en uddannelse med fra hjemlandet. Denne gruppe af indvandrere må vi i højere grad have bragt i spil. LO har for nylig vurderet, at det drejer sig om knap 15.000 personer. Det ligger lige til kommunernes højreben at få denne gruppe identificeret og sendt i effektiv aktivering.
De kvikkeste kommuner kan vise vejen
Akf har gennemført en række benchmarkinganalyser, der viser, at der er stor forskel på, hvor hurtigt indvandrere kommer i arbejde i de forskellige kommuner. Hvis alle kommuner kunne yde en lige så god indsats som de mest effektive, ville det i sig selv få flere indvandrere i arbejde. Akf’s undersøgelser peger på en række forhold ved kommunerne, der synes at have indflydelse på, hvor hurtigt de får indvandrerne i arbejde: De succesrige kommuner har en høj politisk og administrativ prioritering af integrationsindsatsen, klare målsætninger, arbejdsmarkedsperspektivet er i højsædet, og indsatsen er specialiseret. Kort sagt: Der bliver gjort noget ud af indsatsen, og man ved, hvad man har at gøre med.
Strukturreformen giver kommunerne en historisk mulighed for at se indsatsen på integrationsområdet efter i sømmene – og lære af den bedste praksis i de kvikkeste kommuner. Man kan også passende benytte lejligheden til at udvikle og indføre nogle værktøjer, der gør det lettere og mere gennemskueligt at vurdere, om og hvordan en indsats bærer frugt. Så kan man hurtigt reagere, hvis det bliver nødvendigt med en justering, og sprede den gode nyhed, når en indsats viser sig særlig effektiv.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: