Forside pil Nyheder pil AKF Nyt pil AKF Nyt 2006, nr. 2

AKF Nyt nr. 2, juni 2006

Akf NYT, nr. 2, juni 2006Tema: Integration

 

 

  • Leder

    Af Mette Wier
    Andelen af danskere med anden etnisk baggrund udgør i dag 6% af befolkningen. Indvandringen til Danmark kan både give gevinster og omkostninger – menneskelige såvel som økonomiske. Om det ender som det ene eller det andet kommer i høj grad an på, hvordan vi griber integrationen an. Forskningsresultaterne i dette akf NYT kunne være et godt udgangspunkt for at beslutte, hvordan vi målretter og effektiviserer indsatsen.

  • Stor polarisering af tosprogede elever

    Af Beatrice Schindler Rangvid
    Eleverne i de københavnske grundskoler er langt hen ad vejen opdelt efter etnisk oprindelse. For elever fra visse oprindelseslande nærmer polariseringen sig amerikanske tilstande. Man kan frygte, at det manglende samspil i skolerne vil øge skellene i samfundet.

  • Kommunerne må sikre indvandrerbørn bedre skolefærdigheder

    Af Hans Hummelgaard og Leif Husted
    Gode skolekundskaber har stor betydning for, at indvandrerbørn gennemfører en uddannelse. Kommunerne har derfor en meget vigtig opgave at løfte for at sikre dette.

  • Hjælper uddannelse indvandrere i beskæftigelse?

    Af Signe Hald Andersen
    Ny undersøgelse fra akf sætter spørgsmålstegn ved, om øget uddannelse hjælper indvandrere på kontanthjælp til et job.

  • Kommunerne løfter integrationsopgaven i flok

    Af Chantal Pohl Nielsen og Kræn Blume Jensen
    Tidligere fik flygtninge som regel anvist en bolig i en af storbykommunerne, og de, som fik bolig i en mindre kommune, skyndte sig at flytte væk. Denne udvikling er vendt. Med integrationsloven fra 1999 er det lykkedes at fordele nyankomne flygtninge mere ligeligt mellem kommunerne – de store kommuner er blevet aflastet. Derudover vælger flere flygtninge at blive boende – også efter det treårige introduktionsprogram.

  • Byg på ressourcerne!

    Af Kristina Wimberley
    En del af de unge med etnisk minoritetsbaggrund, der får en uddannelse, har succes med overgangen til arbejdsmarkedet. Trods det støder de alligevel på en række udfordringer. Det ses der nærmere på i en igangværende ph.d.-undersøgelse, der følger 29 unge med etnisk minoritetsbaggrund i op til 2½ år efter, at de har gennemført en uddannelse.

  • Kommunerne kan gøre en forskel

    Af Hans Hummelgaard
    Tre-fire år efter opholdstilladelsen har kun en lille del af de indvandrere, der er kommet til landet, fundet job. Det kan gøres bedre – og kommunerne spiller en væsentlig rolle.

  • Stor forskel i effekten af danskundervisning

    Der er stor forskel på, hvor effektiv undervisningen på landets sprogcentre er. En stor del af forskellene kan tilskrives forskelle i sammensætningen af kursister, men forskelle i undervisningsmetoder og organisering af undervisningen spiller sandsynligvis også ind.

  • Modersmålsundervisningen i Københavns Kommune

    Af Beatrice Schindler Rangvid
    Akf har undersøgt, om der er sammenhæng mellem tosprogede elevers deltagelse i modersmålsundervisning og deres faglige færdigheder. Undersøgelsen viser ikke tegn på en sådan sammenhæng. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at modersmålsundervisning er spild af tid og penge.

  • Print
  • Videresend