Forside pil Nyheder pil AKF Nyt pil AKF Nyt 2006, nr. 1 pil Fedme – et kommunalt p...

Fedme – et kommunalt problem?

Af Sinne Smed
Problemet med fedme er stigende herhjemme. Tæt på halvdelen af den voksne befolkning er overvægtig, og hver tiende er svært overvægtig. – Er det noget, det offentlige skal blande sig i?

BurgerFedme øger risikoen for livs­stils­syg­dom­me og visse kræftformer. Overvægtige har eksempelvis 5-10 gange højere risiko for at udvikle sukkersyge end folk med normal vægt og dobbelt så høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Og risikoen stiger med graden af overvægt.

En række EU-lande har anslået, at de svært overvægtige koster samfundet mellem 2 og 8% af de samlede sundhedsudgifter. Det danske samfunds udgifter til sygdomme, der er følger af overvægt, kan anslås til ca. 8 mia.kr. om året. Ud over generelle informationskampagner o.l. bør man derfor i bekæmpelsen af fedme overveje aktiviteter, der er målrettet de grupper, hvor problemet er størst.  Med den nye sundhedslov, hvor kommunerne får et større ansvar for det forebyggende sundhedsarbejde, bliver dette i stigende grad en kommunal opgave.

Vi spiser mere og bevæger os mindre

Vores vægt øges, hvis vi indtager flere kalorier, end vi bruger. Derfor peges der især på en forkert sammensat kost i for rigelige mængder og for ringe fysisk aktivitet som årsager til en voksende livvidde. Årsagerne til, at vi spiser forkert og for meget, skal blandt andet findes i, at priserne på fødevarer generelt er faldet, samtidig med at fødevarer med et højt kalorieindhold ofte er billigere end de mindre fedende fødevarer. Der reklameres mere for usunde end for sunde fødevarer, og vi køber større og større portioner i butikker og fastfoodrestauranter. I nogle tilfælde mangler forbrugerne også information om sammenhængen mellem fødevarernes indhold af næringsstoffer og fedme.

At vi bevæger os mindre skyldes blandt andet, at vi i højere grad har stillesiddende arbejde, og at fritiden går med at se fjernsyn eller sidde foran computeren. Vi har flere hjælpemidler i huset, og skal vi eller vores børn nogen steder, tager vi bilen. Skal vi endelig forbrænde kalorier, tager vi en tur i fitnesscentret, hvor et medlemskab koster og tager tid. Populært kan man sige, at det er blevet billigere og nemmere at indtage kalorier, men dyrere og mere besværligt at få dem forbrændt igen.

Sociale og regionale forskelle på kost og fysisk aktivitet

Der er kommet mere fokus på sammenhængen mellem kost og fedme. Vores kostvaner er også drejet i en mere positiv retning. Eksempelvis er den gennemsnitlige danskers forbrug af smør og margarine faldet, mens indtaget af frugt og grønt er steget betydeligt. Vores kost lever dog stadig ikke op til anbefalingerne. Forbruget af fedt er for højt, og andelen af befolkningen, der har et meget højt forbrug af mættet fedt, er ikke blevet mindre. Forbruget af frugt og grønt er stadig for lavt, og forbruget af sukkerholdige drikke og slik er steget, især blandt børn. Problemet med overvægt og fedme har også en social og regional slagside. Fedme forekommer fx især hos folk med kort uddannelse og lav indkomst, ligesom der er flere overvægtige på landet end i byerne. Derudover er væksten i fedme også størst blandt dem, der i forvejen har problemer med vægten.

Kost og fysisk aktivitet hænger tæt sammen. De fysisk aktive spiser mere frugt og grønt og mindre fedt end de inaktive, og dem, der spiser sundt på et område, spiser også sundt på andre områder. Der er også regional og social forskel på, hvad man indtager af fødevarer og næringsstoffer. En generel tendens er en mindre sund kost for folk i landkommuner end for folk i bykommuner og en mindre sund kost i de lavere sociale klasser end de højere.

Folk påvirkes og reagerer forskelligt

Fedmeproblemet kan betragtes som et todelt problem. Ud over det generelle problem med, at vægten generelt øges, er der problemer med mere udsatte grupper, der både motionerer mindre og spiser mere usundt end den gennemsnitlige befolkning. Offentlige kampagner og momsdifferentiering er midler, der rammer alle på samme måde og med samme intensitet. De er derfor gode til at ændre gennemsnitsdanskerens kost og motionsvaner. Men folk har forskellige kost- og motionsvaner og forskellige økonomiske forhold og påvirkes derfor ikke lige stærkt af ændrede priser. De forstår og reagerer også forskelligt på information og har ikke samme adgang til sunde og nærende fødevarer. Det betyder, at en kampagne fx vil påvirke folk forskelligt afhængig af, hvordan kampagnen er fokuseret.

Akf er i gang med at undersøge, hvordan forskellige befolkningsgrupper påvirkes forskelligt af information om sund kost. Undersøgelsen er et led i at identificere, hvilke grupper der påvirkes i høj grad, og hvilke der ikke er blevet påvirket af den øgede fokus på kost og overvægt. Umiddelbart ser det ud til, at de udsatte grupper er mindst påvirket af den øgede fokus på mere motion og sundere kost. Det er nødvendigt at få identificeret disse grupper og deres særlige problemer og behov for at finde frem til disse gruppers barrierer for en ændret levevis.

Kommunernes rolle i fedmebekæmpelsen

Det kan tænkes, at flere virkemidler vil blive taget i brug i takt med, at flere bliver overvægtige, og den sociale skævhed vokser. Kommunerne får formodentlig en rolle at spille i opgaven med at identificere de udsatte grupper og finde ud af, hvordan den mere specifikke fedmebekæmpelse kan gribes an. Med den nye sundhedslov får kommunerne nemlig en langt større rolle på sundhedsområdet og dermed også på ernærings- og fedmeområdet. De skal være med til at betale til sundhedsvæsnet ud fra, hvor mange af kommunens borgere der bruger det. Dermed får de et incitament til at forebygge usund livsstil blandt kommunens borgere.

Svært overvægtige voksne og børn er nævnt i sundhedsloven som en af de forebyggelsesopgaver, kommunerne skal fokusere på. Loven indeholder et stort råderum for kommunerne i forhold til, hvordan de vælger at varetage disse opgaver. Dermed har de mulighed for at tilrettelægge indsatsen på fedmeområdet ud fra lokale og sociale hensyn. Det åbner op for forskellige muligheder i forhold til den specifikke forebyggelse af fedme, som kommunerne skal stå for.

  • Print
  • Videresend