AKF Nyt nr. 4, december 2005

Hent hele AKF Nyt, nr. 4, 2005 i pdf-format

• Nyt akf nyt

  Fra næste nummer ser akf nyt anderledes ud!

• Forskelle i socialt arbejdes praksis

  Inden for socialt arbejdes felt har be­skæftigelsesområdet levet en perifer tilværelse. Men i takt med at løsnin­gen på sociale problemer i stadig sti­gende grad bliver sat lig med inklu­sion på arbejdsmarkedet, så kan social integration ikke længere alene betragtes som en socialpolitisk mål­sætning, men også en arbejdsmar­kedspolitisk. Dermed bliver socialt arbejde på beskæftigelsesområdet centralt i forhold til at se nærmere på socialt arbejde i Danmark i dag, me­ner forsker, ph.d. Dorte Caswell, akf.

• Læsefærdigheder betyder meget på arbejdsmarkedet

  Personer med gode læsefærdigheder bliver stadig mere efterspurgte på ar­bejdsmarkedet. En undersøgelse fra akf, amternes og kommunernes forskningsinstitut, påviser nu, hvor stor betydning læsning har for suc­ces på arbejdsmarkedet, skriver forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, akf.

• Adoption af rumænske børn

  Hvert år adopteres en række børn fra udlandet, men børnenes problemer kommer nogle gange helt bag på fo­rældrene, og det gælder især tidligt skadede børn, som i deres tidligste opvækst ikke har fået deres behov for omsorg tilstrækkeligt dækket. Her er der behov for en intensiv indsats fra det offentlige ofte flere år efter adoptionen skriver docent Jill Mehlbye, akf.

• Landzonetilladelser i kommunerne

  I 2003 blev der i hele landet givet landzonetilladelser til omkring 500 nye boliger og omkring 400 nye virk­somheder og større udvidelser af virksomheder uden for afgrænsede landsbyer og lokalplanlagte områder. Det kan dog ikke umiddelbart vurde­res, om dette er et stort eller et lille antal. Det vil kræve nærmere detalje­rede analyser og i sidste ende politi­ske vurderingskriterier, skriver seni­orforsker, ph.d. Trine Bille og forskningsleder Henrik Christoffer­sen, akf.

• Kreative byer og kulturel byplanlægning

  Hvordan skal en model for planlæg­ning af bylivet se ud, som ser kunst og kultur som en ressource for æste­tisk oplevelse og erfaring i den krea­tive by og ikke kun som et strategisk redskab for udvikling af storbyer i kortsigtet konkurrence? Her er hver­ken en snævrere, sektorbaseret kul­turpolitisk planlægning af kultur eller den bredere, geografisk definerede cultural planning med kultur svaret, skriver Dorte Skot-Hansen, centerle­der ved Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole.

• Danmark har sin egen model for et kreativt samfund

  Danmark har en kreativ klasse, og den er faktisk ganske stor, viser en ny undersøgelse hvor den Kreative Klasse i Danmark er kortlagt (Lorenzen og Vaarst Andersen 2005). De danske byregioner, der tiltrækker den kreative klasse, er vidt forskellige, men kan groft opdeles i tre typer: »de store«, storbyer som København og Århus, hvis tiltrækning ligger i deres størrelse, »de særlige« provinsbyer, der har særlige stedkvaliteter og »de nære« byer, hvor nærheden til andre større byer spiller en betydelig rolle, skriver forskningsassistent Kristina Vaarst Andersen og projektkonsulent Lonnie Hansen, begge ansat på Imagine. Creative Industries Research, Copenhagen Business School.

Nyheder