Forside pil Jobcenterkompas pil Formidling pil Socialrådgiverdage sep...

Socialrådgiverdage

Nedenfor kan I se præsentationen af Projekt Jobcenterkompassets oplæg til socialrådgiverdage:

  • Forskning og praksis i socialt arbejde: hvornår og hvordan kan de mødes? 

Med udgangspunkt i et konkret forsknings- og udviklingsprojekt (i samarbejde med to jobcentre hhv. Holstebro og Herning, NoemFactory og AKF) vil workshoppen diskutere muligheder, udfordringer og dilemmaer i samarbejde mellem forskning og praksis. Som modstrøm til den stringente evidens tankegang synes der internationalt at være nye tendenser i koblingen mellem forskningsbaseret viden og praksis i socialt arbejde. Projekt Jobcenterkompas trækker på disse tendenser i afsøgningen af interessante muligheder for samarbejde mellem forskning og praksis.

I workshoppen vil der være oplæg fra praktikere såvel som forskere:

  • Dorte Caswell, ph.d. forsker på AKF vil fortælle om Projekt Jobcenterkompas der udspringer af ph.d. afhandlingen ”Handlingsmuligheder i socialt arbejde” (Caswell 2005). Hun vil desuden opridse nogle aktuelle diskussioner om udfordringer i mødet mellem forskning og praksis.
  • Heidi Kragelund, Herning kommune vil fortælle om værktøjet Praksislogikker i hverdagen – der er et værktøj til systematisk refleksion i kringlede, komplicerede eller komplekse sager.
  • Monika Andersen vil fortælle om Praksislogikker i spil – der i projekt Jobcenterkompas har været anvendt til at få blik for positive og negative praksiserfaringer, samt barrierer og muligheder i indsatsen overfor arbejdsløse. Hun vil desuden fortælle om et konkret projekt, der er udsprunget af Projekt Jobcenterkompas, og hun og hendes kolleger i Holstebro kommune afprøver lige nu. 

 

Nedenfor kan du se oplægene:

  • Print
  • Videresend