Bosætning og pendling

Inden for bosætning og pendling forsker AKF bl.a. i:

• konsekvenser af migration og pendling for arbejdsmarkedet
• pendlingsoplande
• boligpræference og flyttemotiver

Arbejdsmarkedet, migration og pendling

Arbejdskraften er blevet mere mobil i løbet af de sidste mange år. Det er gavnligt for virksomhederne, der herved har flere potentielle arbejdere. Arbejdstagerne kommer også hurtigere ud af ledighed, når flere arbejdspladser kan nås. En ulempe ved den øgede pendling er dog den stigende trængsel på vejene, der er blevet et større og større problem, specielt i de store byer. Selv hvis man har mulighed for at flytte tættere på sin arbejdsplads, er det få, der vælger denne løsning. Det skyldes hovedsageligt boligpriser, familiemæssige motiver eller en forventning om at skifte arbejdsplads.

Pendlingsoplande

AKF ser på, hvilke områder i landet der hænger sammen, når man ser på pendlingen. Den klareste tendens er, at pendlingsoplandene bliver større og større, hvilket afspejler den stigende gennemsnitlige pendlingsafstand. Befordringsfradraget er med til at skabe mere trængsel på vejene, men det kan også være med til at mindske flytninger fra bestemte områder. Det blev forhøjet for udvalgte kommuner fra indkomståret 2004. Hvis man gerne vil bevare en jævn regional økonomisk udvikling i landet, kan både befordringsfradrag og infrastruktur være med til at støtte denne udvikling.

Boligpræference og flyttemotiver

Kun ved ganske få flytninger er det vigtigste motiv arbejdet. Flytninger sker ofte på baggrund af både famlie-, bolig- og arbejdsmæssige motiver. Når man ser på flytninger over tid, er både den økonomiske udvikling og boligernes form og tilstand vigtige faktorer. I mange år var der fx en fraflytning væk fra København, men byfornyelse og økonomisk vækst har vendt billedet.