Statistiske metoder

I AKF anvendes en række statistiske metoder, navnlig:

• økonometriske metoder
• regionaløkonomiske modeller
• input-output-modeller

Statistiske metoder i AKF’s forskning
AKF anvender statistiske metoder bl.a. i forbindelse med forskningsprojekter om integration af indvandrere, unges uddannelsesvalg, betydningen af skoleressourcer, social arv, effekter af aktiv beskæftigelses- og socialpolitik, uligevægt på arbejdsmarkedet, sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og helbred, værdisætning af landskaber og støj, liberalisering af energimarkederne, forbrug af økologiske og miljømærkede varer, udviklingen i kommunernes økonomi og kommunale forskelle i udgifter, service, beskatning og økonomisk grundlag.

Fordele ved statistiske metoder
Statistiske eller økonometriske metoder anvendes typisk for at estimere en given kausal sammenhæng, dvs. for at beregne, hvilken effekt en eller flere ting har på andre ting. En fordel ved statistiske eller økonometriske metoder er, at man har mulighed for at tage højde for en række forhold, og man har mulighed for at "isolere" den sammenhæng, man er interesseret i at analysere.

Effektiv udnyttelse af store datamængder
Statistiske metoder giver gode muligheder for effektivt at udnytte de store mængder data, der findes i form af fx registerdata og spørgeskemadata. Når en sammenhæng analyseres, er det fx muligt at tage højde for mange andre forhold, som også påvirker sammenhængen, og det er muligt at se på sammenhængen ud fra et omfattende antal individer. Det giver dels støre præcision i effektmålingen, dels mulighed for at se på forskellige effekter for forskellige typer af personer.

Data for de samme personer i flere år
Via personnummerregistret har AKF adgang til data for de samme personer over flere år. Det giver mulighed for at tage højde for, at personer er forskellige også med hensyn til forhold, vi ikke har data for, fx motivation, særlige evner mv. Derved kan vi opnå mere retvisende estimater af de sammenhænge, der analyseres.