Arbejdsmarked
-
effekten af integrationsindsatsen
-
indvandrernes kvalifikationer og udnyttelsen heraf
-
betydningen af økonomiske incitamenter
-
den arbejdsmarkedsmæssige situation for indvandrere
Benchmarkinganalyser
Benchmarkinganalyser, hvor kommuners og institutioners integrationsindsats sammenlignes, kan være med til hele tiden at videreudvikle den offentlige indsats med henblik på at sikre mest mulig valuta for pengene. AKF har gennemført en række benchmarkinganalyser af kommunernes succes med at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. I beregningerne tages der højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes vilkår er forskellige. Benchmarkinganalyserne er fulgt op af uddybende kvalitative analyser, der forsøger at forklare, hvorfor nogle kommuner gør en bedre indsats end andre.
Effekten af forskellige integrationsindsatser
For at få mest muligt ud af de offentlige midler er det vigtigt at vide, hvilke typer af indsatser der har størst effekt. Analyser fra AKF viser, at der er stor forskel i effekten af de enkelte indsatser.
Selvstændig erhvervsdrivende
Som selvstændigt erhvervsdrivende kan indvandrere selv bestemme timelønnens størrelse, og derfor kan de have lettere ved at få et arbejde ad den vej. For mange indvandrere tjener et arbejdsliv som selvstændigt erhvervsdrivende dog ikke som regulær arbejdsmarkedsintegration. AKF's forskning viser, at det nærmere må betragtes som en marginaliseret position på arbejdsmarkedet.



Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: