Forskningsmetoder

AKF har metodemæssigt fokus på value for money-analyser, effektmåling, benchmarkinganalyser, evaluering, prioritering, styring og organisering.

AKF har et flerfagligt udgangspunkt og bruger en række samfundsvidenskabelige metoder, primært inden for økonomi, forvaltning og sociologi. Det betyder, at der kan laves højt kvalificerede og sammenhængende undersøgelser, som afdækker, hvordan kommuner og regioner kan lære af hinanden og øge effektiviteten.

Økonomiske metoder

AKF anvender økonomiske metoder til at lave value for money-analyser, hvor det beregnes, om samfundsøkonomiske gevinster, fx ved beskæftigelsesindsatsen, står mål med omkostningerne. Sådanne beregninger kan også afsløre, om nogle typer af indsatser giver større effekt pr. krones udgift end andre indsatser. AKF råder over en stor databank med kommunaløkonomiske nøgletal (ECO Nøgletal), som bliver brugt til økonomiske analyser.

Mikroøkonometri/registerforskning

Statistiske metoder og modeller bruges i stort omfang i AKF’s forskningsprojekter. Registerdata har den store fordel, at der kan laves undersøgelser, hvor hele befolkningen bliver opdelt i mindre enheder som kommuner, samtidig med at de kan blive opdelt i forskellige grupper af borgere.

Benchmarking

Ved benchmarkinganalyser sammenligner AKF kommuners eller institutioners resultater for at få viden om, hvem der gør det bedst. Målet er, at andre kommuner og institutioner kan lære af dem, der gør det godt. Det er her afgørende at tage højde for, at de borgere og virksomheder, som kommuner og institutioner servicerer, er forskellige.

Effektanalyser

En af vejene til at få mere luft i de offentlige budgetter er at blive skarpere til at anvende de indsatser, der har størst effekt. AKF gennemfører derfor analyser, hvor man sammenligner effekten af indsatser over for en gruppe borgere eller virksomheder med samme problemer. Ved effektanalyser tager AKF højde for, at det fx ikke er tilfældigt, hvilke foranstaltninger borgerne tilbydes og eventuelt selv vælger.

Kvalitative metoder

Kvalitative metoder bruger AKF i forbindelse med forskningsprojekter, hvor der er mange forhold, der har indflydelse på hinanden, men hvor der ikke er særlig mange enheder som mennesker eller organisationer. Kvalitative metoder er fx relevante, hvis der skal forskes i samspil og udviklingsprocesser i organisationer og lokalsamfund.

Kvalitativ effektevaluering

I kvalitative effektevalueringer fokuserer AKF på, om en given indsats fx har ført til bedre trivsel for medarbejderne. Borgernes vurdering af helheden i indsatser, fx patientforløb, kan også bedre afdækkes gennem kvalitative metoder end gennem kvantitative metoder.