Beskæftigelse og arbejdsløshed
-
Forhold på det individuelle plan, der har betydning for beskæftigelsesmuligheder og ledighedsrisiko
-
Det offentliges indsats på beskæftigelsesområdet, herunder indsatsen over for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere.
Der anvendes betydelige ressourcer på aktivering mv. i indsatsen over for arbejdsløse. Det er vigtigt at undersøge, i hvilket omfang disse ressourcer anvendes på en hensigtsmæssig måde. AKF beregner derfor effekter af forskellige foranstaltninger på de arbejdsløses chancer for at komme i beskæftigelse.
Hvordan virker forskellige former for aktivering på forskellige personer?I AKF's forskning ses også på, om forskellige former for aktivering har særligt positive effekter på bestemte grupper af ledige. Det har betydning for, om der sker en hensigtsmæssig selektion af de ledige med forskellige karakteristika i forhold til forskellige aktiveringstilbud.
Kontaktforløbet mellem klient og systemHele kontaktforløbet mellem klient og system påvirker klientens sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Dette er derfor også et emne for AKF's forskning. Kvalitative undersøgelser spiller en central rolle i forhold til at forstå, hvordan aktivering virker og bruges til at undersøge sammenhængen mellem sagsbehandleres faglige tilgange og prioriteringer, aktiveringsindsatsen og indsatsens tilsigtede og utilsigtede virkninger for de arbejdsløse.
Årsager til ledighedFor at personer, der i længere tid har været ledige, kan mobiliseres, er det nødvendigt at forstå årsagerne til ledighed. Processerne, der kan føre til marginalisering, kan bl.a. hænge sammen med mangel på uddannelse eller dårlige økonomiske incitamenter. Centralt i AKF's forskning er derfor også sammenhængen mellem arbejdsløshed og helbred.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: