Arbejdsmarked
Arbejdsmarkedets udfordringer
Et velfungerende arbejdsmarked er essentielt for, at vi kan løse de problemer, Danmark står foran i form af den demografiske udvikling og globaliseringen. AKF's forskning omhandler, hvorvidt de offentlige ressourcer anvendes hensigtsmæssigt med henblik på løsningen af disse problemer, og om, hvordan vi bedst muligt sikrer en stor og fleksibel arbejdsstyrke.
Hvordan kan arbejdsstyrken øges?
Arbejdsstyrken kan blandt andet øges ved at øge tilbagetrækningsalderen og ved at få hidtil marginaliserede grupper ind på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke klart, hvordan denne målsætning kan realiseres – det kræver et kendskab til gruppernes adfærdsmønstre. AKF's forskning sigter mod at afdække adfærdsmønstre og identificere optimale indsatser.
Fastholdelse på arbejdsmarkedet
Hvad angår dem, som er på arbejdsmarkedet, gælder det om at sikre deres evne til at følge med og til at blive ved med at være en del af arbejdsstyrken. Det sikres bl.a. ved hjælp af god og effektiv sagsbehandling, efteruddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik, som alt sammen er indsatsområder i AKF's forskning.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: