Sundhedsøkonomi

AKF's forskning i sundhedsøkonomi ser på de samfundsøkonomiske konsekvenser af udviklingen i befolkningens sundhed og af en aldrende befolkning. Det er bl.a. centralt at belyse, hvilke levevilkår der har indflydelse på ændringer i selvvurderet helbred, fysisk funktionsevne og psykisk velbefindende på forskellige alderstrin - og de økonomiske konsekvenser heraf.

Feltet omfatter desuden økonomiske analyser af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og af genoptræning. Kommunerne vil med den nye kommunale struktur få et større ansvar for genoptræning, og AKF sigter bl.a. mod at gennemføre forskning, der belyser effekten af forskellige modeller for genoptræning, herunder sammenhængen mellem omkostninger og effekt og økonomiske konsekvenser af genoptræning.

  • Print
  • Videresend